Rokkedahl Food ApS
Nibe
Jobindex søger for Rokkedahl Food ApS

El-teknisk medarbejder til nathold – vær med til at sikre driftssikkerhed i produktionen hos Danmarks eneste økologiske slagteri

Har du teknisk snilde, og trives du bedst, når du får lov til at løse problemer selvstændigt – midt i en maskinpark, der aldrig sover? Så kan du blive en vigtig del af Rokkedahls nathold, hvor du får en hverdag fuld af ansvar, variation og muligheden for at gøre en forskel – nat efter nat.

Vær med dér, hvor det økologiske kød bliver til virkelighed

Rokkedahl er Danmarks eneste økologiske slagteri med hele værdikæden under eget tag: fra mark til foder, kylling og færdigt produkt. Vi er en familiedrevet virksomhed med 130 ansatte, heraf 70 på slagteriet i Kølby, og vi vokser – derfor søger vi nu en ny teknisk kollega til natholdet.

Du bliver en vigtig del af en mindre, tæt sammentømret og værdidrevet organisation, hvor din indsats er afgørende for, at vi kan levere produkter i højeste kvalitet til danske og europæiske kunder, og hvor man mærker at både mennesker og dyr er i fokus. Vi har en flad struktur og en stærk interesse i, at du trives og udvikler dig.

Dine opgaver – variation og ansvar fra første nat

Som vores nye tekniske medarbejder på natholdet får du en afgørende rolle i at sikre, at vores produktion kører problemfrit. Du starter med oplæring på dagholdet og får en grundig sidemandsintroduktion. Herefter bliver du en del af natholdet, hvor du sammen med en erfaren kollega sikrer, at produktionen kører som den skal.

Dine primære opgaver:

  • Fejlfinding og udbedring af driftsstop – både elektrisk og mekanisk
  • Forebyggende vedligehold og løbende optimering
  • Smøring, udskiftning af følere og kæder – samt overvågning af maskiner og anlæg
  • Samarbejde med dagholdet og øvrige teknikere i skiftet mellem vagterne
  • Deltagelse i faste møder og overlevering af viden til kolleger

Du arbejder med komplekse slagterimaskiner og vil hurtigt få ansvar for hele maskinparken. Der kan opstå akutte fejl – og her er det dig, der holder hovedet koldt og sikrer, at produktionen genoptages og minimerer maskinernes stilstand. Arbejdstiderne vil være fra tidsrummet 21:00 til 05:00.

Hvem er du?

Du behøver ikke have mange års erfaring – det vigtigste er, at du har teknisk forståelse og mod på opgaven og kan trives i et teknisk miljø.

Vi ser gerne, at du:

  • Har el-teknisk baggrund og kan arbejde med både el og mekanik
  • Er vedholdende og detaljeorienteret – du slipper ikke en fejl, før den er løst
  • Taler og forstår både dansk og engelsk – vi er et team med flere nationaliteter

Du bliver en del af et stærkt team – også om natten

Du kommer til at blive en del af den tekniske afdeling i Kølby og vil indgå i et fast team på natholdet med én anden tekniker – med tæt sparring fra dagholdets øvrige teknikere. I har faste overleveringer ved vagtskifte, og du får en chef, der selv er teknisk funderet og tæt på den daglige drift.

Kulturen er præget af humor, tæt kollegial sparring og ansvar. Vi holder morgenmad hver fredag, har sociale arrangementer og prioriterer samarbejdet på tværs af afdelingerne – også selvom du arbejder om natten. Du tilbydes et fagligt stærkt miljø og mulighed for videreuddannelse, og vi passer godt på hinanden.

Er du vores nye medarbejder?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen og processen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Lasse Leisner på 7245 9613.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via ”Ansøg”-knappen nederst, allerede i dag og hurtigst muligt. Til gængæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er kommer kun i betragtning, som er sendt via linket. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi forbeholder os derfor retten til at tage annoncen offline, såfremt vi finder den rigtige kollega, men vi venter naturligvis på den helt rette.

Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.