Hejmdal Privathospital A/S
Frederiksberg

Regnskabsmedarbejder

Brænder du for kvalitet i detaljen, og kunne du tænke dig at blive en del af et team, der hver eneste dag hjælper børn, unge og voksne med psykiske lidelser? Så er stillingen som regnskabsmedarbejder hos os måske noget for dig?

Bliv en del af vores økonomiafdeling på Frederiksberg

Hejmdal Privathospital søger en positiv og engageret regnskabsmedarbejder, der trives i et dynamisk miljø med både ansvar og fleksibilitet. Hos Hejmdal Privathospital prioriterer vi medarbejderens trivsel og jobtilfredshed, og vi arbejder målrettet for at skabe en hverdag præget af åbenhed, tillid og udvikling.

Vi er en organisation med en flad struktur og en stærk teamånd, hvor der er kort vej fra idé til handling. Samarbejde og en uformel omgangstone går hånd i hånd med høj faglighed og et ønske om hele tiden at tænke nyt og skabe værdi for både vores patienter og for hinanden.

Vi søger en selvkørende og udadvendt regnskabsmedarbejder, som vil blive en central del af vores økonomiteam, hvor du får en alsidig rolle med forskelligartede opgaver kombineret med mere rutineprægede opgaver.

Du vil få kontor på Frederiksberg i vores fine lokaler på Diakonissestiftelsen, og du vil komme til at blive en del af et team med 3 andre regnskabsmedarbejdere.

Opgaverne vil være mangeartede, og du skal være parat til at gribe det, der kommer i din retning. Kernen i jobbet bliver:

  • Kreditorbogholderi (behandling, betalinger og afstemninger)
  • Månedlig lønkørsel (oprettelser, indsamling af data, refusioner)
  • Lettere fakturering
  • Månedsafslutning
  • Diverse ad hoc-opgaver

Dig som kandidat:

  • Du har en god allround regnskabsmæssig forståelse
  • Du er vant til at håndtere mange stakeholders
  • Du trives med flere bolde i luften
  • Du er rutineret bruger af Microsoft Office-pakken – især Excel
  • Du er selvkørende og arbejder struktureret med sans for detaljer
  • Du er forandringsparat, fleksibel og formår at holde hovedet koldt selvom der er travlt
  • Du er ansvarsbevidst, målrettet og løsningsorienteret

Hjertet af Hejmdal

Hejmdal Privathospital er Danmarks største psykiatriske privathospital med afdelinger på Frederiksberg og i Odense, Aalborg og Aarhus.

Vi er et tværfagligt og dedikeret team af lærere, psykologer, sygeplejersker, speciallæger, læger og andre fagfolk, der arbejder tæt sammen for at udrede og behandle børn, unge og voksne indenfor en bred vifte af psykiatriske tilstande.

Vores fokus er at møde hver enkelt patient og deres familie med både ekspertise, omsorg og medmenneskelighed. Vi hjælper patienter fra både forsikringsselskaber, kommuner og regioner samt privatbetalende patienter.

I Hejmdal er vi ordentlige og ambitiøse, og vi tager ansvar og bruger vores handlerum. Arbejdsglæde er fundamentet for vores arbejdsdag, hvor vi altid stræber efter at hjælpe flest muligt, bedst muligt.

Vi kan have travlt, men vi tager os tid til fællesskab, humor, trygge rammer, godt kollegafælleskab, udvikling og uddannelse. Vi dyrker en kultur, der værdsætter og giver plads til innovative ideer samt medindflydelse.

Dit arbejdsliv

På Hejmdal Privathospital sætter vi høje standarder for faglighed og giver dig mulighed for at arbejde inden for dine styrkeområder. Som en integreret del af vores velfungerende tværfaglige miljø kan du forvente fleksible rammer og kort vej fra idé til handling. Her har du en enestående chance for at præge dit eget arbejde. Derudover håber og forventer vi, at du har lyst til at deltage i den fortsatte udvikling af Hejmdal.

Praktiske oplysninger

Arbejdstid: 30 timer

Arbejdssted: Peter Bangs Vej 7A, 2000 Frederiksberg

Ansættelse snarest muligt. Grundet sommerferie vil ansøgningerne først blive behandlet fra uge 32.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Rasmus Elgaard Sørensen på rael@hejmdal.dk eller på 60 35 21 30.

Ansøg via knappen ”Ansøg”.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.