
Projektleder til udrulning af indretningsløsninger til skoler, uddannelser og erhverv
Hos Procraft designer, indretter, projektstyrer og monterer vi primært indenfor skoleverdenen, men har også en række andre specialopgaver.
Vi er stolte af vores arbejde og tænker nyt og anderledes i forhold til løsninger.
Vi søger en projektleder, der kan overtage projekterne efter de er solgt ind, og derved sikre at vi sammen med kunden og alle andre interessenter kommer helt i mål med opgaven. Det er vigtigt, at du forstår at være den centrale person i udrulningen og trives i en hektisk hverdag, hvor der nogle gange skal tages hurtige kompetente beslutninger.
Vi har vores eget team af dygtige tømrere, som bygger og monterer vores opgaver. Du bliver ansigtet udadtil ift. udførelsen af vores projekter, så lysten og evnen til den gode kundekontakt og forståelsen for den værdi det skaber er vigtig.
Vi søger først og fremmest et godt menneske!
Opgaverne består blandt andet af:
- Brief internt til teamet på vundne opgaver og løbende sikring af, at projektet er på sporet
- Udarbejdelse af opgavebeskrivelser og tidsplaner
- Igangsætning af specialproduktioner til opgaverne
- Koordinering med kunder, montører og eksterne samarbejdspartnere under hele projektudførelsen
Det er lige netop dig, vi søger, hvis du:
- Er udpræget struktureret og besidder et stort overblik!
- Evt. kan tegne i SketchUp eller lignende, men som minimum forstår at læse og arbejde med tegninger
- Har Microsoft 365 og specielt excel helt inde under huden, er helt tryg ved alle former for teknologi og er hurtig foran en computer. Alt kører digitalt ved os
- Formår at have mange bolde i luften og få opgaver afsluttet. Vi ruller gennemsnitligt ét projekt ud om ugen og vi sætter en ære i at få afsluttet ordentligt
Vi er stadig en mindre virksomhed, men i vækst, så man skal forvente, og ønske sig, en meget varieret hverdag og ikke være bange for at løse opgaver selvstændigt. For den rette person vil der være stor mulighed for at præge ens egen retning i virksomheden.
Vi har et meget inspirerende kontormiljø og showroom. Vores produkter/løsninger er højt efterspurgte og lever op til alle de nyeste krav og trends indenfor læring. Tjek vores lokaler her.
Indgangen til stillingen kan være mange og erfaring fra branchen er ikke en nødvendighed. Du vil blive oplært i vores systemer, men kommer også til at have en rolle i at definere, hvordan vi skal arbejde indenfor dit felt, da vi stadig er en meget dynamisk organisation.
Vi tilbyder god løn og gode arbejdsvilkår, samt at være en del af et topmotiveret team.
Arbejdsstedet er Vejlevej 21, 8722 Hedensted, men der skal forventes en del kørsel til vores projekter rundt omkring i Danmark.
Kontakt endelig Ruben på rk@procraft.dk eller på 53 76 75 74 for at høre mere, dog helst mellem 16-18 på hverdage. Vi vil have den rigtige kandidat, og holder derfor løbende samtaler, så vent ikke med at række ud.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.