Midtbylægerne Vejle
Vejle

Sygeplejerske med fokus på samtaleterapi søges til almen praksis

Brænder du for at hjælpe mennesker i sårbare livssituationer? Har du erfaring med samtaleterapi og lyst til at bruge dine kompetencer i et tværfagligt og udviklingsorienteret lægehus? Så har vi måske jobbet til dig.

Midtbylægerne Vejle søger en sygeplejerske med opstart 1. oktober 2025 eller efter aftale. Stillingen kombinerer almindelige sygeplejefaglige opgaver i praksis med et særligt fokus på samtaler med patienter med stress, angst og depression.

Hvem er vi?

Vi er en moderne praksis i hjertet af Vejle med ca. 7100 patienter. Teamet består af 6 speciallæger i almen medicin, 3 sygeplejersker, 1 jordemoder, 1 kiropraktor, 4 sekretærer, medicinstuderende samt praksismanager. Vi arbejder tæt sammen og prioriterer høj faglighed, tryghed og god stemning – både for patienter og medarbejdere.

Vi bor i lyse, nybyggede lokaler i Vejle centrum og er i konstant udvikling for at kunne tilbyde vores patienter den bedst mulige behandling.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Samtaleterapi i kortere, målrettede forløb med patienter med fx angst, depression, belastningsreaktioner eller kriser
  • Sygeplejeopgaver som fx årskontroller, sårpleje, børneundersøgelser og prøvetagning
  • Tværfagligt samarbejde om komplekse patientforløb
  • Mulighed for at præge og udvikle samtalefunktionen i praksis

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag med stor variation og tæt kontakt til patienter
  • Et fagligt og kollegialt stærkt fællesskab med høj trivsel
  • Gode muligheder for faglig udvikling – også inden for samtaleterapi
  • Kort vej fra idé til handling og en arbejdsplads i konstant udvikling
  • Intuitivt IT-system (XMO), gode fysiske rammer og central placering i Vejle (2 min. fra banegården)

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har erfaring med – eller særlig interesse for – samtaleterapi
  • Gerne har en psykoterapeutisk efteruddannelse eller kursus (ikke et krav, men en fordel)
  • Trives med selvstændigt arbejde og har lyst til at være en aktiv del af et tværfagligt team
  • Har mod på at arbejde med psykisk sårbare patienter i en almenmedicinsk kontekst

Har du spørgsmål?

Så er du meget velkommen til at kontakte praksismanager Michaela Boldes på telefon 2489 8666.

Ansøgningsfrist: søndag den 10. august 2025.

Samtaler afholdes medio august (kl. 15.00–18.30)

Send din ansøgning via QuickApply – klik på “Ansøg”-knappen herunder. Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.