Den Selvejende Institution Sophie Amalie Gården
Frederiksberg

Sophie Amalie Gården søger ny ejendomsleder

Er du Sophia Amalie Gårdens nye ejendomsleder?

Har du et godt kendskab til ejendomsdrift, er du god til at omgås folk og god til at få ting til at ske? Så er du måske Sophie Amalie Grådens nye ejendomsleder!

Sophie Amalie Gården er et stort kollektivhus beliggende på Frederiksberg. Der er ca. 230 lejligheder i forskellige størrelser, forskellige kollektive tilbud, herunder en restaurant og køkken, der har sin egen leder. Sophie Amalie Gården ejes af en erhvervsdrivende fond, der ledes af en bestyrelse.

Vi lægger vægt på, at det skal være godt at bo på Sophie Amalie Gården, og beboerne bliver for det meste boende i mange år. Beboerne skal være fyldt 50 år, og de må ikke have hjemmeboende børn.

Bestyrelsen arbejder p.t. med en visionsplan for Sophie Amalie Gården, så der kan ske ændringer i stillingsindholdet, og du skal være indstillet på at indgå i en dynamisk proces sammen med bestyrelsen, de ansatte og beboerne. Her vil du komme til at spille en central rolle!

Lidt om dig:

Du skal kunne udtrykke dig både skriftligt og mundtligt, have it-kendskab på brugerniveau, gerne kende boligsystemet Unik Bolig 4 og i øvrigt kunne håndtere administrative opgaver.

Du skal være i stand til at lede arbejdet for en gruppe medarbejdere, herunder planlægge arbejdet, så der altid er den nødvendige medarbejderdækning.

Procedure

Har du lyst til at vide mere og eventuelt søge stillingen ,er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Erik Jensen på mail erje1234@gmail.com eller telefon 21 72 58 00.

Din ansøgning skal stiles til bestyrelsen og sendes til administrator Bjørnsholm på job@bjornsholm.com. Ansøgningen skal være modtaget senest den 30. juli 2025. Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 11. og 12. august. Du skal være indstillet på, at der tages referencer.