Gram Slot
Gram

Receptionist med hænderne i mange opgaver – og hjertet det rette sted

Er du typen, der møder mennesker med et smil – og som trives med alsidige dage, hvor ingen er ens?

Så er det måske dig, vi leder efter til receptionen hos os på Gram Slot.

Receptionen er ofte første møde med stedet – og en vigtig del af den oplevelse, vi ønsker at give vores gæster. Derfor leder vi ikke bare efter en receptionist, men efter det rigtige menneske, som kan være med til at skabe nærvær, ro og overblik – også når der er tryk på.

Vi tror på det nære, det ærlige og det bæredygtige. Det gælder både i måden vi arbejder på – og i måden vi møder hinanden på. Du behøver ikke kende det hele fra dag ét, men du skal have lyst til at være en del af noget, der handler om mere end bare opgaver og åbningstider.

Dine opgaver kan blandt andet være:

  • At tage godt imod gæster – både fysisk og på telefon/mail
  • Håndtering af bookinger af både overnatninger, møder og konferencer
  • Lettere administrative opgaver
  • Hjælpe til i gårdbutikken, hvor vi sælger vores egne økologiske produkter
  • Give en hånd med i restauranten eller ved events, når det giver mening
  • Være en del af det hold, der får hverdagen til at glide.

Hvem er du?

  • Du kan lide at tale med mennesker og møder dem med varme og respekt
  • Du kan bevare overblikket, selv i travle situationer
  • Du er fleksibel og ikke bange for at tage fat – også med opgaver, der ligger uden for receptionen
  • Du har måske erfaring fra en lignende stilling – men det vigtigste er, at du kan spejle dig i vores værdier
  • Du har færdigheder inden for it og har måske kendskab til bookingsystemet Spectra.

Hvad tilbyder vi?

  • En arbejdsplads med hjerte, holdånd og højt til loftet
  • En hverdag med mening og masser af menneskelig kontakt
  • Et sted, hvor du får lov at være med hele vejen rundt – og hvor dine ideer bliver hørt
  • Arbejdstiden vil være skiftende – både hverdag, aften og weekend
  • Løn efter overenskomst og kvalifikationer
  • Som udgangspunkt er jobbet en fuldtidsstilling, men for den rette kandidat, er vi åbne for andre ønsker.

Lyder det som noget for dig?

Så send os en ansøgning samt CV og fortæl, hvem du er – og hvorfor du gerne vil være en del af Gram Slot.

Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.