Friluftsinstitutionen Fuglevænget
Køge

Pædagog

Vi ved at vores nye kollega findes derude!

Masser af Succes
Og det som hører til
Masser af skønne unger
Naturen spiller ind

Fra job til job
Pædagog uden stop
Men nu skal turen ende
Hos os du får et job.

Vi søger en fast pædagog 1/9 2025 eller snarest derefter.

Du skal gerne være inspirerende, igangsættende, nærværende og have en legende tilgang til praksis. Vi er en friluftsinstitution, så interesse og lyst til udelivet vil gøre din tid hos os meget nemmere og hvis du er lidt fjollet, vil du passe godt ind.

”Som ny tilkommen i Fuglevænget blev jeg mødt af en højt ønsket åben og flad ledelsesstruktur, hvor man bliver set og hørt. Det er en fantastisk arbejdsplads med faglige velfunderede og yderst engagerede kollegaer. Her hedder det ikke ”Vi plejer”, men nærmere ”Fedt, at du kommer med nye ideer – lad os afprøve det

Pædagog i børnehaven

Vi ønsker, at du mestrer læring til børn på en spændende, nysgerrig, innovativ og udforskende måde og gerne med naturen som aktiv medspiller. Vi tilbyder et arbejdsmiljø med høj trivsel og en praksis i Pippis ånd – ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg helt sikkert”. Vi leger os til læring i et projektperspektiv og med naturen som fast følgesvend. Vores hus er præget af tillid, ansvarlighed, psykologisk tryghed, refleksion og ærlighed på den fede måde.

Jeg føler mig som en fisk i vandet i Fuglevænget. Jeg/vi har stor selv-og medbestemmelse i vores hverdag. Skøre og gode ideer kan altid blive til virkelighed, og Rikke siger ”bare” ja. Vi har i den grad ”ja-hatten” på. Vi har en god faglig sparring med hinanden i vuggestuen. Jeg går glad på arbejde.

PAU i vuggestuen

Friluftsinstitutionen Fuglevænget er en selvejende institution i Køge. Vi er en stor institution med over 100 børn, men man mærker det ikke grundet vores fysiske indretning. Vi ligger nær skov, strand og by, hvilket giver os et spændende nærområde, som vi bruger meget. Vores primære mål er at udvikle modige børn med livsglæde, der kender deres værdi og dermed rummer et godt selvværd. Hos os må man klatre i vindueskarm, træer, bruge bord og stole til leg og læring, kæle kaniner, marsvin, og trille ned af bakkerne på Åsen.

Vi er et mangfoldigt hus med mange faglige kompetencer og ansatte af begge køn. Dette giver børnene alsidige og spændende aktiviteter og udvikler vores faglige sparring. Her er højt til loftet og dermed rig mulighed for at præge egen praksis inden for det pædagogiske felt, dog stadig med fokus på en fælles faglig retning og vores naturprofil. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø (trivselsmåling i nov. 8,6 ud af 10), et godt børnemiljø, en stor tilfredshed hos forældrene og en lang venteliste. Vi er selvejende, hvilket betyder, at der ikke er langt fra ord til handling og arbejdstøj til udelivet er en selvfølge.

Vi kan tilbyde et hus med bl.a. dyr, udeværksted, to legepladser, bålhytter, 4 elcykler, skovuger, skov patruljer, spændende projekter og fantastiske børn og gode kollegaer.

Du skal kunne arbejde i hele vores åbningstid 6:15-16:45 og vi kører med en fredag tidlig og en fredag sen. Ansøgningsfristen er fredag d. 25/7. Sammen med din ansøgning bedes du uploade uddannelsesbevis, kursusdokumenter, referencer mv. via knappen ”Søg jobbet online” herunder.

Fuglevænget er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner – LDD der assisterer os med ansøgningerne.

Yderligere informationer om Fuglevænget kan findes på www.fuglevænget.dk. Vi tilbyder selvfølgelig en rundvisning, hvis der er behov for at se huset, inden man søger. Kontakt Rikke på 20424913 og læg gerne en besked, hvis den ikke bliver taget.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.