Relationsstøtten ApS
Holstebro

Vil du gøre en forskel i unge og voksne menneskers liv? Relationsstøtten søger pædagog

Er du en ildsjæl der brænder for at arbejde tæt sammen med unge mennesker i 17-23 års alderen og støtte dem i overgangen til en selvstændig voksentilværelse? Så er det måske dig vi søger til vores team.

Relationsstøtten er et støtte tilbud til unge, som har haft udfordringer i deres opvækst, som fortsat påvirker dem ind i deres voksenliv. De unge er bevilliget ungestøtte (§113 og §114). Vores fornemmeste opgave er at skabe trygge relationer til disse unge mennesker og sikre trivsel hos den unge. Trivsel er vejen frem til indlæring af nye mestringer og udvikling af deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Ens for opgaverne er, at den unge selv står ved roret og er ekspert i sit eget liv og at vi igennem samarbejde skal finde deres hylde i samfundet.

Om stillingen

Vi søger en pædagog på 37 timer ugentligt, som ønsker at blive en del af et fagligt stærkt og engageret team. Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor relationen til den unge er nøglen til forandring. Hos os får du mulighed for at bruge både din faglighed og personlighed aktivt – og du får tid og rum til at være til stede med de unge, både i hverdagens gøremål og i de svære samtaler.

Arbejdet består af minimum 2 faste hverdage i ugen og søndags vagt hver 2. uge. Da Relationsstøtten tilbyder de unge mulighed for at kunne kontakte os døgnet rundt, vil der også være telefonvagter inkluderet i arbejdsplanen.

Opstart ønskes hurtigst muligt og senest 1. september 2025.

Vi tilbyder:

  • Et varmt og rummeligt kollegialt fællesskab med høj faglighed og fokus på udvikling
  • Tid og plads til fordybelse og relations arbejde
  • En arbejdsplads med tydelige værdier, hvor vi altid ser bag adfærden – den unge er aldrig problemet
  • Mulighed for at gøre en konkret forskel for unge, der har brug for stabile voksne i deres liv
  • En løsningsorienteret pædagogisk tilgang med afsæt i KRAP, narrativ pædagogik, anerkendelse og blik for diversitet
  • Et eklektisk og levende arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder med øje for den enkeltes trivsel

Vi søger en pædagog, der:

  • er imødekommende, smilende og naturligt anerkendende
  • har psykisk robusthed og kan bevare roen i pressede situationer
  • er nysgerrig, reflekterende og dialogsøgende
  • kan arbejde selvstændigt under ansvar og har blik for både struktur og fleksibilitet
  • ser relationen som afgørende for forandring – og formår at se bagom en uhensigtsmæssig adfærd
  • er mødestabil, pligtopfyldende og klar til at tage del i et fælles ansvar

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning til: rs@relationsstoetten.dk.

Ansøgningsfrist: 10. August 2025 – vi afholder samtaler løbende.

Løn: Efter SL-overenskomstens niveau (Relationsstøtten er privatejet og har ikke en overenskomst).

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Rasmus Skov på tlf. 22 72 05 40.