
El-konstruktør til førende robotteknologivirksomhed
Motiveres du af muligheden for at præge den hastige udvikling inden for fleksibel automation i pharma-branchen?
Virksomhederne efterspørger individuelle løsninger til at imødekomme fremtidens krav, når det drejer sig om robotter, platforme, gribere, vision, sikkerhedskomponenter eller software. Du har nu muligheden for at være en del af en virksomhed, hvor nye idéer og innovative løsninger er en del af hverdagen.
UDVIKLING AF VÆRDISKABENDE KUNDETILPASSEDE LØSNINGER – FRA DESIGN TIL FÆRDIG MASKINE
Du designer den el-tekniske del af specialmaskiner ud fra kundens kravspecifikation og følger processen fra dokumentation, support ifm. montage og sikrer kvaliteten i den samlede leverance. Du har dermed ikke blot ansvar for design, men også kravafklaring og valg af komponenter, som sker i tæt samarbejde med kunden og TECHNICONs projektteam.
DINE NØGLEOPGAVER BLIVER BLANDT ANDET:
+ Udvikling, gennemgang, opdatering, ændring og godkendelse af elektriske design- og dokumentation.
+ Udarbejdelse af dokumentationsspecifikationer, kredsskemaer og diagrammer vedrørende projekter
+ Sikre overensstemmelse med gældende lovgivning og interne standarter
+ Deltage i arrangementer, netværk og læringsmuligheder
Du bliver en del af et kompetent team, hvor du har rig mulighed for at sparre om el-tekniske løsninger. Du står for egne projekter, som du følger fra design til færdige kundetilpassede løsninger. Projektopbygning foregår i Hobro. Det er vigtigt, du har mulighed for at være en del af kontoret, man kan også arbejde hjemmefra.
DYNAMISK KREATIV EL-TEKNISK DESIGNER MED FOKUS PÅ KONKRETE LØSNINGER
Du har en relevant teoretisk baggrund, ex. el-installatør, automationsteknolog, maskinmester. Alternativt en mellemteknisk uddannelse som industrielektriker eller automatiktekniker med erfaring inden for tavle- og maskinbygning. Du har indgående indsigt i el-tekniske styringer fra robot- og maskinautomation.
Det er en fordel at have erfaring med design af el-tekniske løsninger til pharma-industrien i ex. PCSCHEMATIC eller E-Plan. Du har flair for at omsætte avanceret kravsspecifikation til en konkret løsning.
Dine IT-kompetencer er stærke. Dit kreative flair og dine designevner er store. Du arbejder engageret og er i stand til at holde hovedet koldt, også i pressede situationer. Du er ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt med et stort drive.
Kulturen i virksomheden er præget af dynamik og tværfagligt samarbejde, som afspejler branchens permanente fokus på udvikling. Det er et ungt miljø med et socialt, positivt og inspirerende samarbejde med kort vej fra tanke til handling.
HVEM ER VI?
TECHNICON drives af et stærkt sammenhold blandt nysgerrige medarbejdere. Vi kan levere de bedste robotløsninger, da vi ved, at vi er stærkest, når medarbejdernes kompetencer udnyttes rigtigt. Vores kunder er både store som små. Vi er specialister i at skabe brugervenlige robotløsninger, og arbejder ud fra forståelsen af, at samspillet mellem robotter og mennesker skaber bedst mulig effektivitet.
SÅDAN SØGER DU
Du kan søge stillingen ved at sende en traditionel ansøgning og CV ved at klikke på "Ansøg" nedenfor. Husk at skrive, hvad du søger i emnefeltet. Du kan også vælge at sende os en videoansøgning.
Vi indkalder løbende til samtale, så vi vil gerne høre fra dig snarest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of HR Lars Dahl Vester på telefon 29 16 10 12.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.