Emtelle Scandinavia A/S
Sønder Felding

Logistik assistent

Trives du med en alsidig hverdag, hvor tempoet til tider er højt og opgaverne varierende? Er du dertil en holdspiller, som bidrager til sammenholdet og den gode stemning? Så er du måske den logistik assistent vi lige nu søger til vores fabrik i Sønder Felding.

Om os

Emtelle er en førende global leverandør af systemer til passive netværk, herunder forhåndskonnekterede løsninger samt løsninger med blæsefiberkabler og rørnet, og har været det i de sidste 40 år. Med produktion og R&D-aktiviteter i Storbritannien, Tyskland, Abu Dhabi, Danmark, og USA samt salgskontorer over hele verden servicerer vi mere end 100 lande på globalt plan i mange forskellige sektorer, herunder på telekommunikations-, el- og forsvarsmarkederne.

Vi er ikke blot en virksomhed; vi er et centrum for innovation og dygtighed, som har engageret sig i at drive branchen fremad med fokus på vores kunder i alt, hvad vi gør.

Fabrikken i Sønder Felding blev en del af Emtelle i 2007 og beskæftiger i dag 90 medarbejdere fordelt på produktion og kontor. Vi efterlever et stærkt værdisæt og prioriterer frem for alt sikkerhed i hverdagen. Indsatsen har belønnet sig, og vi har nu rundet 600 dage uden arbejdsulykker.

Om jobbet

Til vores logistik afdeling søger vi en logistik assistent med SAP-erfaring (gerne SAP S/4HANA), der sammen med det øvrige logistik team skal varetage planlægningen og koordineringen af alle udgående transporter fra fabrikken i Sønder Felding. I logistik afdelingen bliver du en del af et team på 11 kollegaer, som udover logistik opgaverne også har ansvaret for lageret. På trods af en til tider travl hverdag, så prioriterer vi at holde en god stemning i afdelingen og få opgaverne løst med et smil og fælles hjælp.

Dine primære opgaver i jobbet vil være:

  • Planlægning og koordinering af forsendelser med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Håndtering af fakturaer i SAP-systemet

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er uddannet indenfor kontor, lager, eller lignende og har nogle års erfaring fra en lignende stilling. Du er struktureret, hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og kan arbejde selvstændigt. Du trives i en til tider travl hverdag, har let til smil og hjælper gerne dine kollegaer, når der er brug for det. Du har en solid erfaring med SAP og har lyst til at lære kollegaer op i brugen af systemet.

For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du:

  • har gode samarbejdsevner og fungerer godt med andre funktioner i en organisation
  • kan tilpasse dig hurtigt skiftende prioriteter og opgaver
  • behersker dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
  • er fortrolig med Microsoft Office pakken (især Excel) og SAP

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer, Frit Valgs-ordning, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Fastansættelse hurtigst muligt og på fuld tid
  • Mulighed for sund og god kantineordning
  • En aktiv personaleforening som bidrager til det gode sammenhold på tværs af virksomheden
  • Muligheder for personlig og faglig udvikling i en dynamisk og innovativ virksomhed
  • Et arbejdsmiljø hvor vi prioriterer sikkerhed og trivsel

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jacob Rahbek, Logistikchef, på telefon +45 61201337. Vi ser frem til at modtage din ansøgning via Jobindex hurtigst muligt og senest d. 20. august 2025. Vi behandler ansøgninger løbende og giver besked til alle kandidater indenfor 3 uger.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.