Rølund A/S

Erfaren Gulvlægger søges til nyopstartet gulvafdeling

Er du en dygtig gulvlægger med stor erfaring inden for gulvslibning, vinyl og linoleum? Drømmer du om en selvstændig hverdag med frihed under ansvar og det bedste grej på markedet? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi er i gang med at starte en helt ny gulvafdeling og søger en erfaren og selvkørende gulvlægger, der vil være med fra starten og sætte sit præg på afdelingen.

Dine primære opgaver:

  • Slibning og behandling af alle typer trægulve
  • Lægning og reparation af vinyl og linoleum
  • Besigtigelse og vurdering af gulvopgaver hos forsikringskunder og boligselskaber
  • Prissætning og planlægning af opgaver i tæt samarbejde med projektledere
  • Kvalitetssikring og udførelse med fokus på høj faglig standard

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med gulvslibning og gulvarbejde
  • Har arbejdet med både vinyl og linoleum
  • Er vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Kan vurdere og prissætte opgaver korrekt
  • Har kørekort (B) og kan fremvise ren straffeattest
  • Er serviceminded og god til kundekontakt

Vi tilbyder:

  • God løn efter kvalifikationer
  • Ny firmabil
  • Topmoderne værktøj og udstyr
  • En selvstændig hverdag med stor indflydelse
  • Tæt dialog og sparring med projektledere og ledelse
  • En central rolle i en afdeling i vækst

Du bliver en vigtig brik i opbygningen af vores nye gulvafdeling og får mulighed for at præge både arbejdsdagen og afdelingen fremadrettet.

Arbejdsområde:

Primært Sjælland

Interesseret?

Send din ansøgning og CV til Jej@rolundbyg.dk