Dansk Svæveflyver Union Svæveflyvecenter Arnborg
Herning og mulighed for hjemmearbejde

Konsulent til Dansk Svæveflyver Union

Har du lyst til arbejde i et miljø med mange frivillige og motiverede idrætsudøvere og dedikerede kolleger? DSvU søger en konsulent til at varetage vores strategiske udvikling og aktiviteter, understøtte udvalg og hovedbestyrelse samt udføre administrativt arbejde, bl.a. vedrørende uddannelsen til svæveflyver.

DSvU er sekretariat for de danske svæveflyveklubber og kontoret understøtter og samarbejder med unionens hovedbestyrelse og udvalg, driver svæveflyvepladsen i Arnborg, varetager administrative opgaver indenfor uddannelsen til svæveflyver mm.

Som konsulent vil du dels være primært ansvarlig for DSvUs strategiske udvikling og dels arbejde med administrative opgaver vedrørende bl.a. uddannelse (bl.a. planlægning og afholdelse af prøver, dokumentation, elevkommunikation o.l.) og udstedelse af diplomer, konkurrencetilladelser o.l. Hovedvægten ligger på udviklingsopgaverne, men vil variere fra måned til måned.

Du vil være ansvarlig for at få den nuværende strategi godt rundet af inden 2026, hvor vi starter en ny fireårig strategiperiode. Den kommende strategi er udarbejdet og du vil være primær initiativtager på at føre den ud i livet. Derudover vil du have en vigtig opgave i bl.a. at understøtte vores rekrutteringssamarbejde sammen med Flyvevåbnet, understøtte nogle af vores frivillige udvalg samt hovedbestyrelse.

Opgaverne omfatter, men er ikke begrænset til:

  • Lede arbejdet med DSvUs strategiske udvikling, bl.a. rekruttering og fastholdelse af medlemmer, digitalisering og integration af forskellige systemer og arbejdsgange, kompetenceløft af frivillige, etablering af nye rekrutteringssamarbejder mm.
  • Støtte unionens uddannelsesorganisation, herunder planlægge og koordinere teoriprøver, håndtere tilmeldinger, kommunikation med elever og prøveledere, registrering af prøvesvar mm. Derudover også videreudvikle og optimere arbejdsgangene vedr. uddannelsesområdet.
  • Støtte unionens øvrige administration.

Vi forventer, at du

  • Trives godt med at arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • Har erfaring med at samarbejde med frivillige
  • Har interesse i organisationsudvikling og -opbygning og lyst til at bringe dine kompetencer indenfor dette i spil
  • Trives godt med både udviklingsopgaver og mere rutineprægede driftsopgaver
  • Er opsøgende på og motiveres af at arbejde med driftsoptimering på tværs af fagområder, da vi er et lille sekretariat med forskellige fagligheder.

Stillingen er bundet op på DSvU’s strategiske aftaler med Danmarks Idrætsforbund for perioden 2025-2029, hvorfor stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2029, men med mulighed for forlængelse.

Der lægges vægt på erfaring fra tidligere arbejde med frivillige, som ansat eller som frivillig leder. Det er ikke et krav, at du er svæveflyver.

Arbejdsstedet er DSvUs kontor i Arnborg syd for Herning, hvor du bliver del af et team på 4 personer. Stillingen refererer til Generalsektæren i DSvU. Stillingen er på mellem 30 og 37 timer ugentlig, afhængigt af de opgaver der aftales. Ansættelsen vil være som funktionær.

Der må forventes begrænset rejseaktivitet i Danmark, men vi foretrækker online-møder, hvor det er muligt.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 10. august 2025.

Vi forventer ansættelsessamtaler i uge 34.

Skriftlig ansøgning sendes til: Dansk Svæveflyver Union, Fasterholtvej 10, Arnborg, 7400 Herning pr. mail til sl@dsvu.dk

Spørgsmål angående stillingen kan rettes til DSvU’s ansættelsesudvalg, som består af:

  • Steen Lund (40 37 60 73) Generalsekretær
  • Jens Hansen (81 75 65 83) Formand i bestyrelsen
  • Thomas Dantoft (21 41 66 93) Udvalgsmedlem