Admin By Request ApS
Aalborg

Teknisk Teamlead til mobil og Mac team

Hos Admin By Request udvikler vi software, der gør det nemt og sikkert for virksomheder verden over at styre lokale administratorrettigheder. Vi har fart på – og derfor leder vi nu efter en teknisk Teamlead til vores Mac-team i Aalborg.

Du bliver en nøglespiller i videreudviklingen af vores eksisterende mobilapps og macOS-klient samt i opbygningen af nye apps fra bunden. Samtidig får du mulighed for at sætte retning og drive fremdrift i et team af dygtige Mac-udviklere.

Hvad går jobbet ud på?

Som teknisk Teamlead bliver du den, der:

  • Dykker ned i kodebasen sammen med teamet – det er stadig udvikling, der fylder det meste
  • Har overblikket over opgaverne og sikrer fremdrift i teamet
  • Afstemmer løbende med vores Product Owner
  • Deltager i specifikation af opgaver og vurdering af løsninger
  • Generelt bidrager til at teamet er velfungerende og højtydende

Vores tech stack

Vores nuværende tech stack er baseret på Swift og Objective-C for vores Mac klient samt hhv. Swift og Kotlin for vores mobil apps.

Det er ikke et krav, du har erfaring med hele stack’en – det kan jo være, at vores nye apps skal bruge en anden stack. Det vigtigste er, at du har mod på at lære og lysten til at blive klogere sammen med os. Har du erfaring med realtids-apps og teknologier som WebRTC og lignende, er det bestemt en fordel.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har flere års erfaring med udvikling af mobil apps og/eller Mac applikationer
  • Har erfaring som team lead - eller er klar til at tage skridtet
  • Er ansvarlig, struktureret og god til at samle trådene og vil være med til at sætte retningen
  • En solid kommunikator som formår at samle folk
  • Trives i en rolle med både mennesker og teknik

Hvem er vi?

Selvom vi er i kraftig vækst, gør vi alt for at holde fast i vores startup-ånd. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste produkter – og vi prioriterer det sociale højt. Du får derfor ikke kun spændende tekniske udfordringer, men også:

  • En arbejdsplads midt i Aalborg med plads til både fokus og fællesskab
  • Aalborgs bedste udsigt fra kontoret
  • Frokostordning, kolde drikke, kaffe og massageordning

Hvorfor Admin By Request?

  • Du bliver del af en organisation, hvor startup-ånden stadig er i højsædet, selvom vi betjener store internationale kunder.
  • Vi tilbyder en kultur, hvor frihed under ansvar er nøgleordet, og hvor din naturlige arbejdsrytme værdsættes – vi måler på resultater, ikke timer.
  • Vores arbejdsplads er udstyret med alt, hvad du behøver for at trives, inklusive frokostordning, gratis drikkevarer, massageordning, adgang til ferielejlighed i Spanien og meget mere.
  • Du får mulighed for at være en del af et miljø, der værdsætter nysgerrighed, innovation og samarbejde.
  • Et kanon godt socialt fællesskab hvor det handler om at nå i mål som et team.

Er du klar til at gøre en forskel?

Hvis du kan genkende dig selv i denne rolle og er klar til at tage udfordringen op hos Admin By Request, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Dette er din chance for at blive en del af et team, hvor du kan sætte dit præg på fremtidens teknologi.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte Chief Operating Officer, Jacob Buus på jbu@adminbyrequest.com eller 2557 2294.

Samtaler afholdes løbende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.