
Vejehusoperatør
AKD i Toftlund søger en ansvarlig og engageret vejehusoperatør, som har lyst til at blive en vigtig brik i vores sæsonbaserede produktion.
Stillingen er todelt: I kampagneperioden (august–februar) har du ansvar for driften i vejehuset, hvor du håndterer kartoffelmodtagelse, herunder prøveudtagning, koordinering med vognmænd, administration og procesafdelingen samt betjening af anlæg som påslag og stenseparering.
Uden for kampagnen vil du indgå i et team, der arbejder med generel vedligeholdelse og forberedelse af anlæg og faciliteter – herunder både tekniske, mekaniske og praktiske opgaver. Det er vigtigt, at du er alsidig og har lyst til at bruge dine hænder og tekniske kunnen bredt i organisationen.
Det vi ønsker os af dig
Vi søger en kollega, som tager ansvar for sine opgaver, og som har blik for både detaljer og helheden i en kompleks proces. Du har forståelse for vigtigheden af, at råvaremodtagelsen fungerer gnidningsfrit – og at dit arbejde skaber grundlaget for resten af produktionen.
Du skal trives med at arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller, som har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger på tværs af funktioner. Vi forventer, at du er omhyggelig, har teknisk flair og er tryg ved at tage beslutninger og kommunikere klart – både med chauffører, produktion og administration.
Vi tilbyder
- Grundig oplæring.
- Et selvstændigt job i en moderne virksomhed, der er i konstant udvikling.
- Et frit og uformelt miljø.
- Mulighed for uddannelse som en del af jobbet.
- En konkurrencedygtig løn og ansættelsesforhold, der er omfattet af gældende overenskomst.
AKD er en “levende virksomhed” som i høj grad tager udgangspunkt i gode menneskelige relationer, og du vil være i tæt dialog med ledelsen i hverdagen.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte produktionschef Kjeld Rasmussen på tlf. 6124 2718.
Vi afholder samtaler løbende.
Om AKD
Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD) er et moderne andelsselskab, der har ca. 600 andelshavere som ejere.
Der produceres på to fabriksanlæg i henholdsvis Brande og Toftlund. Virksomheden beskæftiger i alt 84 medarbejdere, heraf 54 i Toftlund.
Produktionen af kartoffelmel foregår i den såkaldte kampagne, der strækker sig fra sidst i august til januar. I den periode leverer andelshaverne ca. 850.000 tons kartofler, som forarbejdes til 215.000 tons kartoffelmel og 9.500 tons protein.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.