Billums Privatskole
Kongens Lyngby

Billums Privatskole i Lyngby søger én til to lærere og evt. en bhkl. leder pr. d. 1.8. eller d. 1.9.

Sætter du barren højt? Ønsker du medindflydelse og dygtige kolleger? Så er muligheden her nu for at blive en del af en skole i rivende udvikling.

Vi holder vores fagfordeling åben, indtil vi har ansat den eller de helt rigtige personer, og vi søger derfor meget bredt. Du skal dog som minimum kunne undervise i dansk eller matematik i indskoling, mellemtrin eller udskoling, og det gør ikke noget, at du er en dygtig klasselærer.

Vi søger en kollega, der er i besiddelse af godt humør, og som kan træffe egne beslutninger og tage initiativ. Hos os kan stort set alle gode ideer lade sig gøre med det samme. Vi har herudover lejrskoler hvert år og rejsekort til fri afbenyttelse til klasse- og fagture.

Vi er en hyggelig privatskole tæt på Lyngby Station med omkring 150 motiverede elever. Vi lykkes med at kombinere høj faglighed med et rart og trygt miljø. Vi prioriterer lave klassekvotienter (max. 18 i indskolingen og 22 i udskolingen), og vi har et godt, socialt og professionelt fællesskab børn og voksne imellem. Vi forventer en god og positiv omgangstone på skolen, og vi møder altid børnene med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.

Vi sætter selv barren højt ift. at drive skole. Vi forventer, at du, ligesom os, er engageret og professionel, mødestabil, omstillingsparat og glad for at gå på arbejde hver dag. Det er alle vigtige faktorer på en mindre skole som vores, hvor vi naturligt er meget afhængige af hinanden. Hos os vil du opleve en meget høj grad af medindflydelse og fleksibilitet. Der er pt. fast mødedag om tirsdagen kl. 14-16.

Vi holder løbende samtaler både i juni og juli måned, og vi ansætter så snart, vi finder den helt rigtige person. Ansøgningsfristen er derfor hurtigst mulig og senest den 22. juli kl. 14.00.

Da vi søger bredt, vil vi bede dig om i ansøgningen at være specifik omkring, hvilke fag og klassetrin du kan dække.

Du kan læse meget mere om skolen på: www.billumsprivatskole.dk.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Lars Elmøe på 45873515 for en snak.

Ansøgning sendes til bp@billums.com.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Skolen indhenter straffe- og børneattest. Der tages referencer fra tidligere arbejdsplads efter aftale.

Vi glæder os meget til at tage imod dig eller jer.