
Bliv en nøgleperson på aftenholdet hos et slagteri i vækst
Har du lyst til en alsidig rolle, hvor du både arbejder med administrative opgaver og er tæt på produktionen? Trives du med ansvar, og kan du holde hovedet koldt, når det går stærkt? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet
Vi søger en engageret og handlekraftig medarbejder til vores aftenhold i Brørup. Du bliver en vigtig støttefunktion i driften og vil referere direkte til den ansvarlige driftsleder på aftenholdet.
Stillingen er ideel for dig, der kan lide at have mange bolde i luften og være bindeled mellem kontor og produktion.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Opfølgning og afstemning af produktion og ordrer
- Koordinering af forsendelser og kontakt til relevante samarbejdspartnere internt som eksternt
- Assistere med ændringer og tilretninger i produktionsplanlægningen
- Hjælpe med løn- og akkordregistreringer, og bistå i at følge op på henvendelser omkring løn sammen med lønkontoret
- Være bindeled og problemløser, når der opstår behov for assistance uden for normal bemanding
- Deltage i både almindeligt forekommende kontorarbejde og praktiske administrative opgaver i produktionen
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en produktionsvirksomhed
- Er struktureret, fleksibel og god til at samarbejde
- Har flair for IT og administrative systemer
- Er klar på en rolle, hvor opgaverne kan udvikle sig over tid
Vi tilbyder:
- En spændende stilling i en virksomhed i vækst
- Et stærkt fællesskab og opbakning fra kolleger og ledelse
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En hverdag med både ansvar og variation
Praktisk information:
- Arbejdssted: Brørup
- Arbejdstid: Aftenhold
- Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.
Ansøgning sendes til: job@tican.dk. Mrk. 'Nøgleperson på aftenholdet'.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Fabrikschef Hans Jørgen Hansen: tlf. +45 2892 0412 Mail: hansjorgen.hansen@tican.dk