
Product Owner & Full Stack Udvikler – Vær med til at bygge og forme fremtidens digitale elbilplatform
Hos EV-Remarketing arbejder vi kontinuerligt på at automatisere køb og salg af elbiler på tværs af Europa. Vores web-platform gør det nemt for privatpersoner at få et tilbud på deres elbil inden for 48 timer. Platformen gør det også snart muligt for forhandlere at købe bilerne online.
Vi søger en teknisk stærk og forretningsorienteret Product Owner & Full Stack Udvikler. Din mission bliver at tage fuldt ejerskab for platformens tekniske og strategiske udvikling. Du vil både oversætte forretningens behov til klare udviklingsopgaver, prioritere backloggen og selv deltage aktivt i udviklingen af løsningen, i tæt samarbejde med vores eksterne partner.
Første version af platformen er allerede bygget, og du vil få en grundig onboarding i løsningen. Herefter overtager du det strategiske og tekniske ansvar og sikrer, at platformens videre udvikling skaber maksimal værdi for vores forhandlere og vores interne arbejdsgange.
Hvorfor har vi brug for dig?
Vi har digitaliseret vores salgsproces ud mod kunden – men bag kulissen er mange interne processer stadig manuelle. Opgaver som generering af salgslister, fakturaer og ordrebekræftelser kræver i dag unødig manuel håndtering.
Det er her, du kommer ind i billedet. Vi leder efter en teknisk ankerperson, der både kan definere hvad vi skal bygge, og som også selv kan være med til at bygge det. Du forstår forretningen, identificerer potentiale for automatisering og kan omsætte det til robust og skalerbar kode. Du bliver den, der sikrer, at vores tekniske løsninger rammer plet og skaber reel effektivitet og en bedre brugeroplevelse for alle.
Dine opgaver
Du får en central rolle med stort ansvar og indflydelse, hvor du bl.a. vil:
- Oversætte forretningsbehov og brugerfeedback til konkrete specifikationer og user stories.
- Prioritere udviklings-backloggen for at sikre, at vi altid bygger det, der skaber mest værdi.
- Aktivt deltage i udviklingen af platformen – fra backend-logik i NestJS til frontend i Next.js.
- Drive den tekniske arkitektur og sikre høj kvalitet, stabilitet og skalerbarhed i koden.
- Varetage den daglige dialog og det tekniske samarbejde med vores eksterne udviklingspartner.
- Være teknisk sparringspartner for ledelsen og bidrage aktivt til platformens strategiske roadmap.
- Identificere og drive automatiseringen af interne arbejdsgange.
Kvalifikationer
- Du har solid, praktisk erfaring med full stack-udvikling i TypeScript og har bygget skalerbare webapplikationer.
- Du har stærke kompetencer inden for frameworks som Next.js/React og NestJS/Node.js.
- Du har erfaring med databaser (f.eks. PostgreSQL) og cloud-tjenester (f.eks. GCP).
- Du har erfaring med at omsætte forretningskrav til tekniske løsninger, enten i en formel Product Owner-rolle eller som lead-udvikler.
- Du trives med at arbejde selvstændigt og tage ejerskab for et helt produkt.
- Du er en stærk kommunikator, der kan gøre komplekse behov letforståelige.
- Du taler flydende dansk og kan begå dig teknisk på engelsk.
Vi er åbne for forskellige profiler – det vigtigste er, at du brænder for at bygge digitale produkter, er ansvarsbevidst og klar til at vokse med opgaven.
Hvem er EV-Remarketing
EV-Remarketing er et familieejet firma, der startede tilbage i 2018 med import og salg af elbiler. Siden da har vi oplevet solid vækst og importerer i dag elbiler fra flere dele af Europa. Vores kundedatabase dækker bilforhandlere i hele Danmark.
Vi har en travl og dynamisk hverdag – og nu er vi klar til at udvide vores familievirksomhed med en teknisk stærk kollega.
Hvad kan du forvente?
- En central rolle i et tech-fokuseret scaleup
- Indflydelse på teknologi, arkitektur og fremtidig udvikling
- Korte beslutningsveje og stor fleksibilitet
- Et afslappet miljø med højt ambitionsniveau
- Løn efter kvalifikationer
- Mulighed for at være en del af et dynamisk og vækstorienteret team
Din dagligdag vil primært komme til at fungere fra dit hjemmekontor. Du vil få din oplæring på vores kontor i Højbjerg (Aarhus) og hos vores eksterne udviklingspartner i København.
Har vores annonce gjort dig køreklar?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mark Kvanner på 7245 9607.
I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 8. juli 2025. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.
CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline - det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.