
Juniorkonsulent til Sopra i Aarhus
Vil du bidrage til recovery-orienteret rehabilitering, refleksiv ledelse og bæredygtig faglighed – og være med dér, hvor metoder bliver til praksis?
Sopra søger en fagligt nysgerrig og ansvarsfuld juniorkonsulent til et nationalt udviklingsprojekt på det specialiserede socialområde – og til at understøtte den daglige drift.
Projektet
Du bliver en del af et treårigt kompetenceudviklingsprojekt, som Sopra gennemfører i samarbejde med KL, SL og FOA. Projektet involverer ledere, fagprofessionelle, peermedarbejdere og borgere i tre kommuner og har som mål at styrke faglighed, trivsel og kvalitet i hverdagspraksis.
Vi arbejder med recovery-orienteret rehabilitering (CHIME), refleksiv ledelse, kollegial læring, prøvehandlinger og systematisk opfølgning – og vi sætter borgerinddragelse i centrum for udviklingsarbejdet. Projektet gennemføres i samarbejde med blandt andre Dorthe Birkmose, Leif Kongsgaard og Finn Blickfeldt Juliussen.
Kender du allerede til disse begreber, er det en fordel – men det vigtigste er, at du er nysgerrig og fagligt interesseret. Har du det rette afsæt og lyst til at lære, kommer du hurtigt med.
Dit team
Du indgår i projektgruppen med Camilla Rask (projektleder), Marie Louise Stockholm, Trine Uhrskov og Rikke Andersen – et erfarent, tværfagligt team med stor praksisforståelse. Vi lægger vægt på faglighed, kollegialitet og respekt for kompleksitet – og glæder os til at byde dig velkommen. Læs mere om os på www.sopra.dk
Dine opgaver
I projektet:
- Planlægning og koordinering af workshops og læringsforløb
- Udarbejdelse af udkast til referater, opsamlinger og formidling
- Systematisering af refleksioner og læringsdata
- Bidrag til faglig udvikling og praksisnær justering
I den daglige drift:
- Vedligeholdelse af deltagerlister, kalendere og overblik
- Klargøring og udsendelse af materialer
- Praktisk støtte til møder, workshops og kontorets hverdag
Om dig
Du er kandidatstuderende – måske i sociologi, psykologi, antropologi, statskundskab, pædagogik, social intervention eller folkesundhed – og interesserer dig for, hvordan faglighed, ledelse og borgerperspektiv spiller sammen i velfærdsudvikling. Du skriver klart, arbejder struktureret og trives med både selvstændighed og samarbejde. Du sætter pris på høj faglighed, kollegialt fællesskab og korte beslutningsveje.
Om Sopra
Sopra er et konsulenthus med kontorer i Aarhus og København. Vi arbejder med praksisnær faglig udvikling i tæt samarbejde med kommuner, styrelser og organisationer. Vi er kendt for udviklingen af LA2-metoden og videreudvikler nu vores tilgang i samspil med praksis og borgere. Vores arbejde bygger på faglighed og refleksion, dialog og samskabelse – og med respekt for virkelighedens kompleksitet.
Praktisk
- Ca. 12 timer/uge – med fleksibilitet omkring eksamensperioder
- Arbejdssted: ECOpark, Bautavej 1A, 8210 Aarhus
- Opstart: 15. august eller 1. september 2025
- Løn: 160 kr./timen + pension og sundhedsforsikring
Sådan søger du
Send din ansøgning via Jobindex senest 8. august 2025. Vi læser ansøgninger løbende og indkalder til samtaler.
Spørgsmål? Kontakt Camilla Rask på crr@sopra.dk eller 71 78 08 86
NB: Vi holder sommerferie fra 4. juli til 4. august – kontakt os gerne inden d. 4. juli eller efter d. 4. august.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.