
Head of Sales
Har du et skarpt kommercielt mindset og erfaring med at drive vækst på tværs af markeder? Som Head of Sales hos MSCH Copenhagen får du det overordnede salgsansvar for de fleste af vores lande – og en central rolle i at videreudvikle vores salgsstrategi og styrke brandets position internationalt.
Bliv en del af MSCH Copenhagen
MSCH Copenhagen er et internationalt kvindemodebrand med store ambitioner og et stærkt momentum. Vi arbejder målrettet på at konsolidere vores position i eksisterende markeder og udvide til nye – og her får du en vigtig rolle. Du bliver en del af ledergruppen, arbejder tæt med vores CEO og får et tæt samarbejde med et dedikeret og professionelt salgsteam.
Dig
I rollen som Head of Sales får du ansvar for både vækst og langsigtede relationer i dine markeder. Du sætter retningen, sikrer struktur og fremdrift i salgsarbejdet og håndterer også selv 1-3 udvalgte nøglekunder for at bevare nærhed til markedet.
Dine ansvarsområder inkluderer bl.a.:
- Udvikling og vedligeholdelse af stærke, langsigtede kunderelationer
- Styrkelse af MSCHs position på eksisterende markeder samt ekspansion til nye
- Udarbejdelse og eksekvering af salgsstrategier og handlingsplaner
- Ledelse og udvikling af vores interne Sales Support-team (pt. 4 medarbejdere)
- Sikre, at vi når vores salgs- og vækstmål – både på kort og lang sigt
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring fra en lignende salgsrolle i modebranchen, vil være en fordel, men er du talentet som endnu ikke har landet dit drømmejob, høre vi også gerne fra dig
- Dokumenterede resultater med salgsudvikling og strategieksekvering
- Erfaring med kundeansvar og forhandling med både key accounts og wholesale
- Stærke samarbejdsevner og evne til at arbejde på tværs af kulturer
- Flydende engelskkundskaber i skrift og tale – tysk er en fordel
Vi tilbyder
Hos MSCH Copenhagen bliver du en del af et kreativt og ambitiøst miljø, hvor der er højt til loftet og plads til at tænke stort. Du får frihed under ansvar og mulighed for at udvikle både dig selv og dine idéer. Vi sørger for gode rammer omkring din hverdag – med frokostordning, sundhedsforsikring og personalerabat. Og så er vi vilde med at samles til fejringer og sociale events, der styrker fællesskabet. Her bliver du en del af et stærkt hold, hvor vi løfter i flok og har det sjovt undervejs.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores CEO, Peter Dahl.
Send din ansøgning og dit CV via "Ansøg"-knappen hurtigst muligt – og senest den 1. august 2025.
Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, så snart den rette kandidat er fundet.
Arbejdssted: Vejle, Danmark
Rejseaktivitet: Ca. 20-30 dage årligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.