
Brænder du for en stærk faglighed, tradition og fællesskab, så er det dig vi mangler på holdet
Stillingsbeskrivelse:
Lærer med dansk (mellemtrin/udskoling) og fransk som linjefag. Herudover gerne et eller flere af følgende fag: natur og teknologi, håndværk & design og idræt. Delt klasselærerfunktion indgår i stillingen.
Vi vælger kandidaterne ud fra det helt rigtige match, så hold dig ikke tilbage, hvis du kan tilbyde dele af eller en lignende linjefagssammensætning. Vi afholder samtaler løbende.
Kvalifikationer:
Vi søger en lærer, der brænder for at uddanne og danne elever i grundskolen og har et ønske om at arbejde på en skole, hvor faglighed og fællesskab er i højsædet.
Vores forventninger til dig er, at:
- du er læreruddannet
- du har gode samarbejdsevner og har lyst til at dele og udvikle dig sammen med kolleger og ledelse
- du er en dygtig klasserumsleder
- du arbejder systematisk og inddragende med eleverne og deres læring
- du er optaget af alle elevers deltagelsesmuligheder i sociale og faglige fællesskaber
- du har blik for, at tiltag, der gavner enkelte elever i klassen, oftest kommer de fleste til gode
- du kan skabe relationer til alle typer elever og har fokus på deres læring og trivsel
- du bidrager positivt til fællesskabet på arbejdspladsen
Hvad kan vi tilbyde:
En veldrevet skole med stolte traditioner og tydelige værdier. Et stærkt og solidt samarbejde med forældre og grundlæggende interesserede, motiverede og søde elever.
Du vil komme til at arbejde sammen med en involverende og engageret ledelse og dygtige, engagerede, hjælpsomme og glade kollegaer med muligheder for stor indflydelse på egne rammer. Vi tilbyder blandt andet fleksible rammer for tilstedeværelse og gode arbejdsforhold.
Marie Kruses Skole har både en grundskoledel (0.-10. klasse) og en gymnasiedel. Grundskolen har 750 dejlige elever, som har valgt skolen sammen med forældrene ud fra et ønske om høj faglighed, god trivsel og faste rammer.
Hvem er vi?
Marie Kruses Skole ønsker, at der skal være en sammenhæng mellem ord og handling, og derfor er ordene heller ikke tomme, når vi siger, at Marie Kruses Skole er lig med høj faglighed og stærkt fællesskab. Det er noget, vi arbejder for hver dag i og uden for undervisningen, og som finder sit udspring i skolens strategiske grundfortælling, som man kan læse på mks.dk.
Skolen har tradition for at udvikle sin kerneydelse på baggrund af vores erfaring og kultur kombineret med inddragelse af nye metoder og praksisser. Udviklingen og fornyelsen sker derfor med afsæt i skolens traditioner og erfaringer, men også med afsæt i forskningsbaseret viden om didaktik og pædagogik. Vi opfatter dette som en værdifuld progressiv eftertænksomhed, som er den bedste garanti for, at udviklingen altid har et kvalitativt gennemtænkt og holdbart sigte.
Løn: Jf. overenskomsten.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Skoleinspektør Mette Breschel – 44 34 62 06
Ansøgningsfrist: Mandag d. 15. september 2025
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.