2-Connect ApS
Ikast

Controller

International virksomhed * Selvstændige opgaver * Nyoprettet stilling

Vil du have en spændende, bred, nyoprettet controller-stilling, hvor du er CFO’ens højre hånd?

2-Connect ApS søger en all-round controller til en nyoprettet stilling, hvor du får et meget bredt ansvarsområde der både dækker finansiel og business controlling bredt set og hvor man i mange henseender agerer som CFO’ens og Direktionens højre hånd.

Der ligger nogle klart definerede opgaver til den nye Controller indenfor bl.a. rapportering, P&L, KPI-er og vores Asien set-up.

Men da det er en nyoprettet stilling, i en virksomhed der har oplevet en meget markant vækst over de sidste mange år og i dag omsætter for mere end DKK 2 mia., så er der også stor mulighed for at sætte sit eget præg på rollen, ved selv at være med til at definere hvor kan være med til at skabe værdi for forretningen.

Nysgerrig økonomiprofil med en stærk forretningsinteresse og forståelse

Du har en relevant økonomisk uddannelse og nogle års praktisk erfaring. Det kan være at du er revisor der har lyst til at komme på den anden side af skrivebordet, eller som allerede har taget springet. Du kan også være økonomisk kandidatuddannelse og have nogle års erfaring i en controller funktion.

Derudover er det vigtigste for os at du er en nysgerrig person, der ikke blot har en stærk forståelse for tal og en solid økonomisk værktøjskasse, men også kan kigge bag tallene og bruge den forståelse og din nysgerrighed og interesse for forretningen til at eksekvere og skabe værdi for virksomheden.

Du er analytisk anlagt og arbejder struktureret og systematisk. Du trives med travlhed og mestrer at have mange bolde i luften på en gang. Du har masser af gå på mod, høj energi og sørger med din detaljegrad for at afslutte opgaverne. Du er ansvarsfuld og motiveres af at skabe resultater gennem din planlægning og ved at have styr på opgaver og deadlines. Du arbejder selvstændigt og evner at træffe egne beslutninger. Du er en teamplayer med ambitioner om at være en del at et vinder-team, hvor vi lykkes i fællesskab.

Du behersker Engelsk på et fornuftigt niveau (både skrift og tale) og du har et godt kendskab til relevante ERP-systemer og IT generelt.

Stor selvstændighed og gode udviklingsmuligheder for den rette kandidat

Vi tilbyder et spændende og krævende job i et imødekommende og meget internationalt arbejdsmiljø, hvor du i høj grad får lov til at præge dit eget job og har mulighed for at sætte dit præg på forretningen. Du får lov til at bruge din faglige værktøjskasse og arbejde tæt sammen med dine kolleger på tværs af organisationen.

Du kommer til at arbejde i en virksomhed med et velafprøvet koncept, der har oplevet høj og kontinuerlig vækst i sine mere end 15 års eksistens. Organisationsstrukturen er flad, og der er kort fra tanke til handling.

Du skal forvente lidt rejseaktivet, eventuelt i forbindelse med besøg på vores kontorer i udlandet. Du bor i rimelig køreafstand fra kontoret i Ikast.

Jobbet er til tiltrædelse snarest muligt, og vi evaluerer løbende ansøgninger. Din ansøgning sendes til pmo@north-con.dk.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte Konsulent Palle Morthorst, på tlf. 2496 1350.

Om virksomheden

2-Connect er et ambitiøst og succesrigt møbelfirma med hovedsæde i Ikast og med afdelinger i Kina, Taiwan og Vietnam. Vi smelter skandinavisk design sammen med asiatisk håndværk, hvilket resulterer i en velafbalanceret blanding af kvalitetsmøbler og meget konkurrencedygtige priser til gavn for kunder og partnere over hele verden.

Læs mere om 2-Connect på Web: www.2-connect.dk Instagram: @2connectdk Facebook: 2-Connect Aps LinkedIn: 2-Connect Aps