H.J. Hansen Vin A/S
Odense

Sales & Promotion Manager, Vin

Har du godt styr på administration og planlægning og samtidig interesse i vin og spiritus?

Er du en passioneret salgs- eller marketingprofil med flair for administration og planlægning og samtidig kærlighed til vinens forunderlige verden? Har du erfaring med Brand Management, sortimentsudvikling, kampagneplanlægning og at drive salgsfremmende aktiviteter? Så læs videre om dette spændende job, hvor du i høj grad kan sætte dit personlige præg på hverdagen.

Theis Vine ApS og H.J. Hansen Vin A/S (Wine-Group) er kendt for vores fantastiske produkter og passionerede service. Du skal arbejde med Wine-Groups produktportefølje inden for vin, spiritus, Riedel-glas og vinoplevelser ud over det sædvanlige.

Dine opgaver vil primært være at:

  • udvikle og eksekvere på salgsstrategier og kampagner
  • lave oplæg til og planlægge salgsfremmende aktiviteter på tværs af leverandører og salgskanaler i samarbejde med salgsledelse, indkøb og marketing
  • styre kampagner på tværs af alle salgskanaler og vedligeholde kampagneværktøj og årshjul
  • være ansvarlig for planlægning af årshjul og indsatser på udvalgte af vores core brands
  • samarbejde med vores marketingteam om branding, storytelling og aktiviteter
  • samarbejde med vores indkøbsteam om sortimentsudvikling og forecasting
  • opsætte præsentationer til vores salgsteam i samarbejde med marketing
  • bidrage til analyser og rapportering af salgsperformance

Som person:

  • har du erfaring med salg og/eller marketing – gerne inden for vin eller FMCG
  • har du en naturlig evne til at kommunikere og skabe relationer
  • er du struktureret, selvkørende og med klare administrative kvaliteter og overblik
  • har du arbejdet med brand management eller måske haft en koordinator/planlægger rolle inden for FMCG
  • har du moderat kendskab til vin og lyst til at lære endnu mere
  • behersker du dansk og engelsk i skrift og tale
  • har du gode kommunikationsevner - både mundtligt og skriftligt – til forskellige målgrupper
  • er du loyal, engageret og en ”ægte” teamplayer
  • er du struktureret og selvkørende i din hverdag
  • har du flair for IT og særligt Excel og Powerpoint

Vi tilbyder:

  • en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med høje ambitioner
  • at arbejde med et af Danmarks største og mest eksklusive vin & spiritus sortimenter
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • et dynamisk arbejdsmiljø med passionerede kolleger
  • fast løn og adgang til personalegoder

Yderligere information får du hos Birger Holm Brøndberg på 6045 0967 eller bhb@hjhansen.dk

Læs mere om os på www.theis-vine.dk og www.hjhansen-vin.dk

Søg jobbet via Jobindex.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.