
Økonomiassistent – få ansvar og indflydelse i et mindre økonomiteam
Vil du være en del af en virksomhed, hvor dit arbejde ikke drukner i mængden, men kan ses og mærkes i hverdagen? Og er du klar til at være højre hånd for økonomichefen i en mindre virksomhed med international succes?
Så tilbyder vi, at du:
- får en hverdag med varierede opgaver inden for både økonomi og administration
- indgår i et mindre team, hvor man hjælper hinanden og har kort vej fra idé til handling
- bliver en del af en europæisk vækstvirksomhed med en stærk markedsposition.
Velkommen til Pay Per Wash – og en hverdag med ren arbejdsglæde
Vi drifter og administrerer fællesvaskerier for boligforeninger, kollegier og erhverv. Vores løsninger indeholder udelukkende udstyr fra førende europæiske brands, og vi er godt i gang med at møde efterspørgslen i Skandinavien og en lang række andre lande i Europa.
Du bliver en del af en lille virksomhed med 6 kolleger, og du vil sammen med økonomichefen få ansvaret får dagligdagen i økonomiafdelingen. Her er plads til at være sig selv, og du vil hurtigt opleve, at din indsats bliver bemærket og værdsat. For her er du ikke en lille brik i et stort maskineri, men en vigtig krumtap i vores fælles hverdag.
Du kommer godt rundt i hele regnskabet
Du får bred indsigt i hele forretningen, når du løser en række centrale funktioner i økonomiafdelingen, og samtidig har mulighed for at bidrage til andre administrative opgaver i huset.
Det betyder, at du får en bred palet af arbejdsopgaver, når du:
- Varetager den daglige bogføring og fakturering for vores selskaber i Danmark og udlandet
- Udarbejder og afstemmer konti og klargør materiale til måneds- og årsafslutninger
- Følger op på betalinger og kommunikerer med både leverandører og kunder
- Bidrager til effektiv administration og procesoptimering på tværs af organisationen.
Du har økonomierfaring og lyst til at brede dig ud
Du har mod på administrative arbejdsopgaver, der måske ligger uden for dit egentlige arbejdsområde – faktisk ser du det bare som en spændende mulighed for at lære nyt. Og så ser vi gerne, at du:
- har erfaring med bogføring, fakturering og afstemninger
- er en rutineret bruger af Excel.
- Har en bred økonomifaglig baggrund.
- Har mod på at gribe nye opgaver
- Kan fungere i en lille virksomhed.
- Er stabil og grundig.
Klar til at sætte et stort aftryk på en lille virksomhed?
Vi vil gerne høre fra dig hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende. Send derfor din ansøgning allerede i dag.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Louise Nielsen, Økonomichef, på TLF +45 21843400.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.