Aarhus Airport A/S
Kolind

Manager til Rampen – Aarhus Airport

Vil du stå i spidsen for et stærkt team og være med til at forme fremtidens ramphandling i Aarhus Airport

Vi søger en engageret og tilstedeværende leder, der kan tage ansvar for ramphandling i en lufthavn i vækst – og som brænder for at skabe retning, udvikling og gode arbejdsdage for sit team.

Om jobbet

Som Manager på rampen bliver du daglig leder for vores 6 duty managers og 30 lufthavnsportører. Du får ansvaret for, at arbejdet på rampen kører sikkert, effektivt og med høj kvalitet – døgnet rundt. Vi drifter 365 dage om året, på alle tider af døgnet og derfor er fleksibilitet og overblik en vigtig del af rollen.

Du bliver en central del af vores Operation, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs for at få det hele til at spille – og hvor der er højt til loftet og kort vej fra idé til handling.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Lede og motivere rampeteamet i en driftstung og tempofyldt hverdag
  • Sikre en god vagtplan og bemanding i samarbejde med planlægningen
  • Arbejde med optimering af processer og løbende udvikling af teamet og driften
  • Være til stede i dagligdagen og sikre, at sikkerhed, kvalitet og arbejdsmiljø er i top
  • Deltage i rekruttering, on-boarding og fastholdelse af medarbejdere
  • Sikre efterlevelse af gældende regler, standarder og procedurer

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en branche, hvor sikkerhed og drift hænger tæt sammen
  • Har personale ledelseserfaring – og kan få et team til at trives og præstere
  • Tænker i forbedringer og trives med at drive forandringer i hverdagen
  • Er god til at kommunikere, skabe struktur og bevare overblikket – også når det går stærkt
  • Har erfaring med teams, der arbejder med skiftende arbejdstider
  • Taler og skriver både dansk og engelsk

Vi tilbyder

  • En hverdag med ansvar, indflydelse og udviklingsmuligheder
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi arbejder som et hold.
  • En organisation, hvor Safety First ikke bare er et buzzword, men en livsstil.
  • En arbejdsplads i bevægelse – hvor du er med til at sætte retningen
  • Løn og vilkår efter kvalifikationer

Klar til at tage springet?

Send din ansøgning og dit CV senest den 1. august 2025. Start efter aftale. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO Lars Boesen på lb@aar.dk.

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vores privathedspolitik: https://www.aar.dk/privatlivspolitik/

Vi glæder os til at møde dig!

Du kan læse mere om Aarhus Airport på www.aar.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.