
Kundesupporter med sans for struktur og god service
Er du stærk på telefon og e-mail? Trives du med at hjælpe kunder og holde styr på detaljerne i en travl hverdag? Så er du måske vores nye kundesupporter!
Om stillingen
Vi søger en serviceminded og struktureret supporter, der bliver en nøgleperson i vores daglige drift. Du vil være den første, kunder og samarbejdspartnere møder – både på telefon og mail. Din rolle bliver at sikre en professionel og imødekommende kundeservice samt sørge for god opfølgning og kommunikation i alle led.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Besvare telefonopkald og e-mails fra kunder
- Håndtere og følge op på reklamationer
- Registrere og opdatere kundehenvendelser i vores system
- Sikre god kommunikation og opfølgning over for kunder
Hvem er du?
- Du er struktureret og ansvarsbevidst
- Du trives i en rolle, hvor du hjælper og følger sager helt til dørs
- Du kommunikerer klart og venligt – både mundtligt og skriftligt
- Du brænder for at yde en god service, uanset situationen
- Du har erfaring fra en lignende support- eller kundeservicefunktion
Hvem er vi?
Gennem mere end 10 år har vi solgt hegn og låger – og vi er gode til det. Vi har base i Fredericia, hvorfra vi sender til hele Danmark. Vores produkter kan købes direkte via webshoppen, og vores kunder kan få hjælp og rådgivning både online og gennem vores salg og support, som altid er klar ved telefonen eller på tasterne.
Hos os er omgangstonen positiv og uformel, og vi lægger vægt på samarbejde og fællesskab. Du bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt socialt og fagligt miljø og engagerede kollegaer. Dit daglige udgangspunkt vil være vores kontor i Fredericia.
Vi tilbyder:
- Et harmonisk og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
- Fast base på vores kontor i Fredericia
- Frokostordning, pension og sundhedsforsikring
- En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
Send din ansøgning og dit CV til ansoegning@jimahegn.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på ovenstående mail eller ringe til os på 61 61 19 57.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette – så send din ansøgning hurtigst muligt.