
Business Central udvikler
Er du en erfaren Business Central udvikler? Brænder du for at være med til at udvikle den bedste ERP-løsning til forsyningsbranchen. Så har vi jobbet til dig.
Har du lyst til at blive en del af en spændende og innovativ virksomhed i rivende udvikling? Så er det nu, du skal gribe muligheden! Lige nu søger Softværket nemlig en kollega til vores udviklingsteam.
Vores team består af passionerede og dygtige fagfolk, der arbejder sammen for at skabe en banebrydende brancheløsninger til vores kunder. Vi søger nu en Business Central udvikler til at styrke vores agile udviklingsteam. Softværket er ved at udvikle og omskrive deres nuværende og meget udbredte brancheløsning i forsyningsbranchen til, Microsoft Business Central og Azure. Er du udvikler og trives du i en professionel og kundeorienteret organisation, hvor viden om og implementering af den rette løsning er i centrum? Så er du muligvis den, vi søger.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Udvikling og vedligeholdelse af brancheløsning
- Involveret i at designe, nedbryde og estimer udviklingsopgaver
- Kvalitetssikring og dokumentation
- Aktivt deltage i agile events (Scrum)
- Bidrage til teknisk sparring og vidensdeling
Din baggrund:
- Stor erfaring med udvikling i Microsoft Dynamics 365 Business Central
- Solidt kendskab til AL-sproget og udviklingsmiljøet i VS Code
- Stor erfaring med at integrere og bruge 3 part komponenter i Business Central
- Erfaring med agile udviklingsprincipper, samt kendskab DevOps og CD/CI miljøer
- Kendskab og erfaring med.Net, SQL og Azure
- Gerne kendskab til en brancheløsning og egenudviklet Business Central Apps
- Evnen til at arbejde struktureret og dokumentere din kode og løsninger
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Du er proaktiv og trives i en rolle med stort ansvar
- Du kan lide at have travlt og formår at arbejde selvstændigt, men er samtidig også en teamplayer, der respekterer og anerkender dine kollegaer
Dit nye job:
Du bliver en del af en spændende organisation, hvor dine kollegaer, ligesom dig, brænder for at forbedre og udvikle forsyningsbranchen ved at tilbyde markedets bedste og mest innovative IT- løsninger og services.
Stillingen er en fuldtidsstilling på vores kontor i Kolding. Du har mulighed for hjemmearbejde efter aftale – og som medarbejder i Softværket får du gode personaleforhold som pensionsordning, sundhedsforsikring, fantastisk kantineordning samt tilbud om massageordning.
Interesseret?
Stillingen ønskes besat snarest muligt, hvorfor vi løbende indkalder kandidater til samtale. Send din ansøgning med CV pr. mail til HR-chef Majbritt Lorenzen på hr@softvaerket.dk under mærket ”BC udvikler”. Vil du høre mere om stillingen, kan Christian Bech kontaktes på telefon 7632 1250.