Holsted Børnehave
Holsted

Pædagog eller PAU til 34-37 timers funktionsstilling fra 1. september 2025

Vi søger en kollega med pædagogisk uddannelse, der primært skal varetage en ressourcefunktion i forhold til et 3 årigt barn med synshandicap. Vi søger en kollega, der kan rumme og se det enkelte barns behov, se hvilke udfordringer og tiltag der skal justeres på, for at barnet trives og udvikles. Vi søger en kollega, der er nærværende, fleksibel, stabil og indstillet på at udvikle både sig selv og barnet.

Vi tilbyder en stilling med ansvar og indflydelse, en loyal forældregruppe og nogle dejlige kollegaer, der arbejder for at skabe de bedste rammer for børnene og det gode børneliv i vores private børnehave.

Udover løbende kollegial feedback, vil der også være tæt sparring med synskonsulenter, samt tre-dages kursus i bl.a synspædagogik. Timerne vil ligge i tidsrummet mellem 7.30-15.30.

Vil du være en del af et fantastisk team, der er nysgerrig på hele tiden at kunne gøre arbejdet bedre end godt. Vi er en personalegruppe med stor faglig erfaring, vi udvikler os løbende og lærer af de nye erfaringer vi gør os.

Holsted Børnehave er en privat børnehave normeret til 70 børn fordelt på tre stuer. Stillingen er på stuen med børn i alderen knap 3-4 år.

Vi vægter relationer, nærvær og imødekommenhed højt. Alle tages godt imod og bliver mødt med et smil. Vi arbejder selvreflekterende og meningsfuldt

Vi er meget bevidste om vores egenskab som rollemodeller.

Vi giver plads til, at børn er forskellige, og vi behandler derfor børn forskelligt for at behandle dem ens. Hos os har børnene særaftaler efter behov.

Læs mere om os på børnehavens hjemmeside www.holstedbornehave.dk Du er også velkommen til at ringe til os på 7539 2304 eller 5116 5954. Send din ansøgning med CV til post@holstedbornehave.dk. Ansøgninger gemmes iht. reglerne for GDPR så længe ansættelsesprocessen er i gang.

Ansøgningsfrist 18/7 Vi forventer at holde samtaler løbende. Har du ikke hørt fra os inden den 31/8 er stillingen besat til en anden.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.