Tønder Biogas A/S
Tønder

Supply Chain Coordinator

Rapporteringsansvarlig for massebalance – dokumentér vores klimaeffekt

Vil du sikre korrekt rapportering af CO2-udledningen for et af Europas største biogasanlæg? Og vil du være med til at sætte dit præg på hverdagen på et nyopført anlæg, der både omdanner affald til energi og indfanger CO2?

Så hører vi gerne fra dig, uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring – og uanset om du har en landsbrugsfaglig eller mere teknisk baggrund. Vi tilbyder dig en stilling, hvor du:

  • får stor indflydelse på både vores nuværende processer og din fremtidige karriere
  • kan se tilbage på dit arbejdsliv og vide, at du var en del af den grønne omstilling.

Vi omdanner organisk affald til vedvarende energi

Med vores nyopførte biogasanlæg omdanner vi årligt 930.000 tons organisk affald fra landbruget og industrien til klimavenlig energi til 20.000 husstande. Vi er i dag 20 kolleger, hvoraf du selv indgår i et team med 5 andre, som arbejder med de 4 L’er – logistik, lager, laboratorieprocesser og leverandører.

Fordi anlægget ikke er ældre, er vores arbejdsgange også dugfriske. Det betyder, at vi sammen kan indrette en arbejdsplads, hvor alle laver det, de synes er mest spændende, i takt med at vi udvikler os. Det gælder selvfølgelig også dig.

Hold styr på datagrundlaget bag vores certificeringer

Du får hovedansvaret for at beregne og kontrollere massebalancen for biogasanlægget – dvs. at du holder styr på alle indkomne råvarer og dokumenterer deres klimapåvirkning og gaspotentiale. Du bliver dermed helt afgørende for, at vi rapporterer korrekt på vores CO2-udledning og kan opnå de rette certificeringer.

Du overtager opgaven fra en erfaren kollega, der lærer dig grundigt op i systemerne og logikken bag. Når du er godt inde i tingene, kommer du til at:

  • indsamle og kontrollere data i GrainIT/Biomass Manager – som vi nok skal lære dig op i
  • rapportere til lokale og nationale myndigheder samt ISCC, som resulterer i bæredygtighedscertifikater på baggrund af vores råvaresammensætning
  • være i tæt dialog med dine kolleger, der har kontakt til både lokale landmænd og eksterne råvareleverandører
  • overvåge modtagekontrollen af vores råvarer samt introduktionsprocessen af nye chauffører og gæster på anlægget
  • modtage bæredygtighedserklæringer fra underleverandører og håndtere diverse andre ad hoc-opgaver.

Du har IT-flair og er nysgerrig på at lære

Du har øje for den helhed, du indgår i, hvilket betyder, at du af dig selv er god til at byde ind for at aflaste dine kolleger. Derudover er du ligesom os begejstret for at præge fremtidens rutiner på en arbejdsplads, der arbejder aktivt for et Danmark, der tager større klimaansvar.

Vi forestiller os, at du:

  • kan være uddannet indenfor landbrug – fx som agrarøkonom eller planteavlskonsulent – eller have en mere teknisk baggrund som fx maskinmester
  • har nemt ved at sætte dig ind i, hvordan man får det bedste ud af nye IT-systemer og allerede er superbruger i Office-pakken
  • måske har indsigt i landbrugssektoren, men det er ikke et krav.

Skal dit arbejdsliv have et grønt skær?

Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. For yderligere information kan du kontakte Mads Boll Lagoni, Head of Feedstock, på +45 6154 8368.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.