
Leder til Børnehuset Spiretoppen
Brænder du for pædagogisk ledelse, mangfoldighed og stærkt forældresamarbejde?
Børnehuset Spiretoppen søger en engageret og visionær leder, der kan skabe en tryg og udviklende hverdag for både børn, medarbejdere og forældre. Vil du være med til at udvikle den høje faglighed, skabe trivsel for både børn og voksne og sikre et stærkt samarbejde med forældrene?
Så er du måske vores nye leder!
Hvem er vi?
Spiretoppen er en selvejende institution og en del af FDDB (Foreningen De Danske Børneinstitutioner). Vi er en integreret institution med både vuggestue og børnehave, fordelt på to matrikler.
Vi ligger i et multietnisk lokalområde, tæt på både byens liv, skole og et stort naturområde, som vi aktivt bruger i vores pædagogiske arbejde. Vi vægter rummelighed, mangfoldighed og kulturforståelse højt, og vi ser forskellighed som en styrke.
Vi er en natur- og bevægelsesinstitution, der afspejler det mangfoldige boligområde, vi ligger i. Vi bruger vores nærmiljø aktivt og samarbejder med bl.a. Høje Kolstrup Skole, Agora Hallen, den lokale dagligvarebutik og Plejehjemmet Lergården. Vi deltager f.eks. i Høje Kolstrup Løbet, Sommer i By og i højtids arrangementer på plejehjemmet og i Høje Kolstrup Kirke
Vores personalegruppe er stabil, bestående af både yngre og erfarne medarbejdere, der brænder for at arbejde med inklusion, fællesskab og pædagogisk udvikling.
Dine ansvarsområder
- Pædagogisk ledelse: Implementere pædagogiske mål, sikre høj faglig kvalitet og understøtte en inkluderende praksis.
- Strategisk udvikling: Udvikle og drive institutionens langsigtede planer samt deltage i relevante ledernetværk.
- Personaleledelse: Styrke medarbejdernes faglige og personlige udvikling, sikre trivsel og skabe et godt arbejdsmiljø.
- Økonomistyring og administration: Have ansvar for budgetter, ressourceprioritering og daglig drift.
- Forældresamarbejde: Sikre åben og tydelig kommunikation samt skabe stærke relationer til forældrene gennem dialog og involvering.
Vi søger en leder, der:
- Har en pædagogisk baggrund og lederuddannelse (eller er i gang med én).
- Er struktureret, handlekraftig og har strategisk forståelse.
- Er en synlig og empatisk leder, der skaber tryghed og motivation.
- Er god til at håndtere en travl hverdag med mange bolde i luften.
- Har erfaring med økonomistyring og administration.
- Er en stærk kommunikator, der skaber gode relationer til både børn, medarbejdere og forældre.
Vi tilbyder:
- En velfungerende og stabil personalegruppe, hvor trivsel og engagement er i fokus.
- En lederstilling, hvor du har mulighed for at præge institutionens udvikling.
- En institution, hvor mangfoldighed, kultur og forskellighed er en del af hverdagen.
- En tæt tilknytning til forældregruppen, hvor samarbejde og dialog prioriteres højt.
- En arbejdsplads, hvor humor, faglighed og fællesskab går hånd i hånd.
- Et stærkt fællesskab med andre ledere i FDDB – vi mødes én gang om måneden
- Et tæt samarbejde med Aabenraa Kommune og de faglige organisationer
Se mere om os her:
Ansøgningsfrist: 03/08 2025. Samtale forventes afholdt d. 18. og 19. august. Ansøgning og kontakt: Send din ansøgning og CV via knappen "Ansøg"
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Abdulkadir Harakow: dr.harakow@gmail.com
Skal du være den, der leder os videre? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.