
Vi søger to nye norsk-/dansktalende Medical Information Officers
Vil du være en del af et dedikeret team, der arbejder med formidling af medicinsk information og håndtering af bivirkninger? Er du god til at kommunikere, og trives med strukturerede arbejdsopgaver og IT? Så kan du være den Medical Information Officer, vi leder efter til vores danske team i Herlev.
Oriola er specialister inden for lægemiddel- og apoteksdistribution med markedets bedste service og kvalitet i fokus. Vores formål "Health for Life" viser, hvad vi ønsker at opnå sammen med vores kunder. Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere? Så læs mere og ansøg i dag, vi glæder os til at høre fra dig!
Stillingen:
Vi søger to nye kolleger til et barselsvikariat på ét år med mulighed for forlængelse eller fastansættelse til vores team på 10 kolleger. Du bliver en del af et team, der håndterer henvendelser vedrørende medicinsk information på vegne af forskellige norske og danske medicinalvirksomheder. En stor del af jobbet handler om at møde mennesker med respekt og tydelig kommunikation, uanset om det er patienter, forbrugere, sundhedsfagligt personale eller apoteker, du taler med.
Vi har en travl hverdag, hvor vi hjælper hinanden med fokus på god kundeservice og høj faglighed. Når telefonen ringer og mailboksen bugner, kan du bevare overblikket og prioritere dine opgaver.
Som vores kommende kollega skal du kunne lide at arbejde effektivt med IT og være klar til at jonglere med flere skærme og dokumentationssystemer. Du prøver gerne selv at løse tekniske problemer, før du kontakter IT-afdelingen, og du er generelt nysgerrig på digitale værktøjer.
Du er en dygtig formidler, både mundtligt og skriftligt, på norsk og dansk, og du er tryg ved at kommunikere på engelsk. Du har lyst til at hjælpe og yde god service også i situationer, hvor det kræver ekstra tålmodighed eller forklaring.
Du kommer til at:
- Håndtere medicinsk information: modtage henvendelser (via mail, telefon, chat m.v.) omkring medicinske præparater herunder rapportering af bivirkninger og produktreklamationer
- Besvare spørgsmål fra patienter, forbrugere, sundhedsfagligt personale samt apoteker
- Være primært ansvarlig for udvalgte projekter, derunder holde løbende dialog med diverse kontaktpersoner hos vores kunder
Dine kvalifikationer:
- Uddannet farmaceut, farmakonom, sygeplejerske eller anden naturvidenskabelig uddannelse
- Det er et krav, at du taler flydende norsk og dansk og har gode engelskkundskaber
- Du søger efter en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
- IT-kyndig og vant til at arbejde med flere systemer
- Du har et godt overblik og er proaktiv i dit mindset
- Du er omstillingsparat og har en fleksibel indstilling
Herudover er det en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med medicinsk information, taler svensk eller finsk eller har erfaring med litteratursøgning i databaser.
Vi tilbyder
- En meningsfuld arbejdsplads i et engageret og fagligt stærkt team
- Gode løn- og pensionsvilkår samt sundhedsforsikring
- Mulighed for hjemmearbejde (op til 3 dage om ugen)
- Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
Vi tror på balance mellem arbejde og privatliv og værdsætter et godt kollegaskab, hvor vi løfter i fællesskab.
Om Oriola
Oriola er et børsnoteret finsk selskab og er specialister inden for distribution af lægemidler og apoteksprodukter, med markedets bedste service og kvalitet i fokus. Vi har kontorer i Finland, Sverige og Danmark. Vores formål "Health for Life" viser, hvad vi ønsker at opnå sammen med vores kunder.
Oriola Advisory Services Denmark ApS med kontor i Herlev leverer en række strategisk vigtige ydelser til lægemiddelindustrien og sundhedssektoren, såsom patientstøtteprogrammer, medicinsk information, pharmacovigilance og regulatoriske tjenester.
Siden 2014 har vi under navnet Medinfo ApS specialiseret os i medicinsk information og samarbejder med lægemiddelfirmaer i Danmark og Norge. Siden februar 2025 er vi en del af Oriola-koncernen.
Vi stræber efter høje idealer og bygger vores kultur på værdierne Openness, Responsibility, Together og Initiative. Disse værdier er fundamentet i vores måde at arbejde på, båret af en urokkelig tro på, at vi sammen kan gøre en forskel.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, vi afholder samtaler løbende.
Startdato: 1. september 2025
Varighed: Et års barselvikariat med mulighed for forlængelse eller overgang til fastansættelse, afhængigt af virksomhedens behov.
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt venligst Country Manager Jenny Fingal på mail jenny.fingal@oriola.com. Du kan også læse mere om vores virksomhed på medinfoaps.dk og oriola.com.
Send venligst din ansøgning og CV hurtigst muligt via QuickApply-ansøgningsknappen ”Ansøg”.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.