N.G.P. Tobacco ApS
Nørager

Er du klar til at vokse i stillingen som en specialist i HPLC-analyse med en lederrolle i en nordjysk vækstvirksomhed?

En specialist i HPLC-analyse til lederrolle i et analytisk laboratorium

Er du systemorienteret og grundig? Er du en god holdspiller med flair for processer, analyse og kvalitet? Vil du være med til at skabe grundlaget i en laboratorieafdeling, i en vækstende produktionsvirksomhed? Så er du den profil vi søger til en af Danmarks største producenter af røgfrie nikotinprodukter.

Om stillingen

Som laboratorieansvarlig i N.G.P Tobacco ApS vil du få en central lederrolle i laboratoriet med ansvar for analyse, kemiske vurderinger samt kvalitetskontrol af virksomhedens produkter. Du vil i tæt samarbejde med produktionsledelsen være med til at udvikle og sætte dit præg på virksomhedens fremtidige vækst i samspil med de enkelte afdelinger. Du vil være med til at måle analytiske resultater og sikre, at virksomhedens kvalitet er i top sammen med virksomhedens produktionsteam.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Daglig ledelse af virksomheden laboratorie, herunder medarbejderledelse af selskabets kemikere
  • Udvikling, validering og optimering af HPLC-metoder
  • Kvalitetssikring og dokumentation i henhold til gældende standarder
  • Ansvarlig for daglige analyser herunder udarbejdelse af rapportering til produktionsleder
  • Ansvar for daglig drift af laboratorie, herunder indkøb af maskinel, råvarer samt arbejdsudstyr
  • Ansvarlig for årlig audit af laboratorie herunder løbende compliance i henhold til processer og metoder
  • Rapportering og kommunikation af kemisk performance til selskabets ledelse
  • Udarbejdelse af handlingsplan for forbedring af processer og KPI’er i afdelingen i samarbejde med produktionsledelsen
  • Fremskaffelse, analyse og kommunikation af valide nøgletal til brug for forretningsudvikling
  • Støtte virksomhedens vækst og ekspansion ved at udvikle forretningsgange rutiner og systemer.

Din profil

Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling, hvor du har mange års erfaring eller også sidder du i en position hvor du lige er på spring til det næste niveau.

Uddannelsesmæssigt har du formentlig en kandidatuddannelse indenfor kemi/bioteknologi. Afgørende er det, at du har:

  • Stor erfaring med HPLC-analyse (f.eks. metodeudvikling, validering, fejlfinding)
  • Kendskab til analytiske teknikker som UV-detektion, MS eller GC er en fordel
  • Erfaring med laboratorieledelse eller projektledelse
  • En struktureret og kvalitetsbevidst tilgang til laboratoriearbejde
  • Gode kommunikationsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø
  • Du har gå-på-mod og er klar til at vækste med virksomheden og dens ansatte
  • Du behersker engelsk i skrift og tale på højt niveau, og er kynding indenfor Kemi/Bioteknologi/HPLC
  • Endelig har du humor og vil være en del af et hold, hvor vi alle tager ansvar og hjælper hinanden i hverdagen.

Vi tilbyder

En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, gode kolleger og plads i en vækstende virksomhed hvor der især er mulighed for at udvikle sig på rejsen.

Du vil få selvstændigt ansvar og blive leder for en lille afdeling. Vi går meget op i at have en flad organisation, hvor dine ideer hurtigt kan blive iværksat – her er der ikke langt fra tanke til handling.

Løn efter kvalifikationer, gode pensionsforhold, egen kantineordning, sundhedssikring og personalearrangementer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, med fast arbejdsplads i Haverslev.

Ansøgning

Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din ansøgning samt relevante bilag. Jobbet søges via knappen ”Ansøg”. Ansøgninger behandles løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte COO Alexander Frost på tlf. 22 76 24 00.


Om os

N.G.P Tobacco ApS blev etableret i 2020 med det formål at producere røgfrie nikotinprodukter til Europa og udland. Fabrikken huser i dag 140 ansatte, med 20 ansatte i administrationen. N.G.P Tobacco ApS er i konstant vækst og er pt. i gang med udvidelse af nuværende fabrik i Haverslev.

Fabrikken producerer egne brands såsom Killa, og Pablo til over 40 markeder i Europa og udland, og er en vækstende ung virksomhed med ambitioner. Vi går op i en uformel men seriøs kultur hvor der er plads til udvikling på en vild vækstrejse.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.