Nespresso Danmark

HoReCa New Business Manager til Nespresso Professional i Jylland – Kombiner din passion for salg med bæredygtig succes!

Brænder du for opsøgende B2B-salg og ønsker at arbejde med et stærkt brand, hvor kvalitet og bæredygtighed er i fokus?

Hos Nespresso Professional, en del af Lyreco, søger vi en ambitiøs New Business Manager, der vil drive salget af vores premium kaffeløsninger til HoReCa segmentet i Jylland, med særligt fokus på Aarhus og de øvrige store byer.

Du får du en unik mulighed for at arbejde med markedets mest bæredygtige kaffeløsning (kåret af World Finance Magazine) og være en del af en virksomhed, der er B Corp-certificeret.

Din rolle:

I rollen som HoReCa New Business Manager vil du være ansvarlig for B2B-salget af Nespresso Professional i dit område. Du vil få ansvaret for at opsøge relevante beslutningstagere HoReCa segmentet og præsentere vores kaffeløsninger til Hoteller, Restauranter og Cafe'er mv - især på kæde niveau.

Dit primære fokus vil være at opsøge og tiltrække nye kunder samt præsentere vores ikoniske high-end kaffeløsninger, men vil med tiden også medvirke til at drive segmentets eksisterende kunder. Du får her hjælp fra erfarne kollegaer, der sikrer fastholdelse og udvikling af eksisterende kunder.

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • At arbejde strategisk med beslutningstagere i kontormiljøer og virksomheder på tværs af forskellige brancher og virksomhedsstørrelser.
  • At deltage aktivt i messer, events og netværksarrangementer for at styrke Nespresso Professionals position som den foretrukne kaffeløsning på markedet. Derudover vil du lejlighedsvis tilbringe dage på vores hovedkontor i Roskilde i forbindelse med træning, teammøder og workshops.
  • At sikre, at kunderne får en skræddersyet løsning, der understøtter deres CSR-strategi gennem bæredygtig og ansvarlig kaffe.

Hvad vi søger

Vi leder efter en kandidat, der har dokumenteret erfaring og gode resultater med opsøgende B2B-løsningssalg af kvalitetsprodukter til HoReCa segmentet.

Den rette kandidat:

  • Har erfaring med opsøgende salg til segmentets beslutningstagere og forstår at navigere i B2B-processer.
  • Arbejder struktureret og bruger data og CRM-systemer til at målrette salgsindsatsen.
  • Kan formidle værdien af Nespressos løsninger, både når det gælder smag, kvalitet og bæredygtighed.
  • Har et skarpt blik for nye forretningsmuligheder og evnen til at handle på dem.
  • Skaber og vedligeholder stærke relationer gennem ansvarlighed, ordentlighed og respekt.

Det er afgørende at du bor i området omkring Aarhus

Hvad tilbyder vi?

  • En stærk virksomhedskultur i Nespresso/Lyreco-familien, hvor vi hjælper hinanden på tværs.
  • Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst.
  • En fast løn og pension, hertil kommer bonus som baseres på kvartalsvis performance.
  • Sundhedsforsikring og tandforsikring.
  • Firmabil, laptop og telefon.
  • Frihed til at planlægge din egen arbejdsdag.

Om Nespresso Professional

Vi er en eksklusive distributør af Nespresso til erhverv, hoteller og restauranter i Danmark, hvor vi er kendt som Nespresso Professional. Kaffen er af samme høje kvalitet, som Nespresso er kendt for og med fokus på bæredygtig produktion.

Vi har været på det danske marked siden 2009 og er en ung organisation med vokseværk, som holder til i Roskilde efter at vi pr. 1. april 2023 blev opkøbt af Lyreco. Vi er overbeviste om, at vores partnerskab med Lyreco, som er bygget på fælles værdier og en forpligtelse til at levere ekspertise, yderligere vil forankre Nespresso-mærket i hjerterne hos alle kaffeelskere i Danmark.

Klar til næste skridt i din salgs-karriere? Bliv en del af et stærkt brand med store ambitioner! Vi screener ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt - ansøgningsfristen er mandag d. 30. juni.2025.

Ansættelsesprocessen

Hvis du er det rette match til stillingen, vil vi sende dig et link til et videointerview. Interviewet vil bestå af en række spørgsmål, for bedre at lære dig at kende. Videointerviewet skal gennemføres for at komme i betragtning til jobbet. Baseret på dette vil udvalgte kandidater blive indkaldt til en personlig samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst: Commercial Manager Thomas Lildballe Jørgensen på e-mail thomas.joergensen@lyreco.com

Vi ser frem til at høre fra dig!

I Lyreco ønsker vi at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.