Skovgaard Alsig Advokater
København K

Bogholder – få balance mellem fritid og arbejdsliv hos os

Kunne du tænke dig at holde styr på regnskaberne i din egen portefølje af andelsbolig- og ejerforeninger – samtidig med at du kan sparre med dine kolleger?

Vi søger en bogholder mere – der enten er nyuddannet, med et par års erfaring eller med flere års erfaring…

Bliv en del af Skovgaard Alsig Advokater, hvor du kan glæde dig til:

  • et nært og varmt arbejdsmiljø
  • spændende opgaver i smukke omgivelser
  • flekstid.

Velkommen til Skovgaard Alsig Advokater

Vi er et advokatfirma specialiseret i ejendomsadministration og andelsboligret. I alt er vi 13 kolleger, der har til huse i smukke omgivelser i hjertet af Christianshavn – heriblandt vores advokater, sekretærer, IT-afdeling og administration.

Mød dit nye team

Du bliver en del af vores skønne bogholderteam sammen med 3 bogholdere. Vi sparrer tæt i hverdagen og hjælper til, hvor der er behov for det. Mød os her.

Da vi ikke er så mange, kender vi hinanden godt. Det er bare en fornøjelse at være her

fortæller indehaver Bente Skovgaard Alsig.

Du servicerer andelsbolig- og ejerforeninger

Som vores nye bogholder bliver din opgave at servicere en række andelsbolig- og ejerforeninger i Københavnsområdet. Du kommer til at arbejde med systemet Unik Bolig 4, hvori vores kunder fx kan godkende regninger digitalt.

Din dag går typisk med at:

  • betale regninger for de andelsboligforeninger, som vi administrerer
  • sørge for udbetaling af godtgørelser og løn til ansatte i andelsforeningerne
  • klargøre materiale til revisor
  • ekspedere vand- og varmeregnskaber
  • varsle forhøjelser af leje og omk. samt håndtere skattevarslinger
  • udsende rykkere, opkræve boligafgifter, m.v.

Balance mellem fritid og arbejdsliv

Familielivet skal hænge sammen, og det gør det hos os. Du får flekstid, og det betyder, at du selv kan tilrettelægge dine arbejdstimer. Dog ser vi gerne, at du er tilgængelig i vores telefontid fra kl. 10-12 og kl. 12.30-14.30. For den rette profil er vi også åbne for, at stillingen kan være deltid, dvs. 30-32 timer om ugen.

I det hele taget går vi op i at have det godt på arbejdet – vi har frugtordning, virkelig god kaffe, og vi spiser frokost sammen, hvor vi deler stort som småt.

Du er skarp til tal og god til at samarbejde

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring fra en stilling som bogholder, regnskabsmedarbejder, ejendomsadministrator, revisor eller lignende – men er du nyuddannet, hører vi også gerne fra dig
  • eventuelt har kendskab til Unik Bolig 4, men det er ikke et krav – så længe du har lyst til at lære det
  • kan lide at give en god service.

Det er vigtigt, at du kan lide at hjælpe dine kolleger og bidrager til sammenholdet i teamet – det er nemlig helt centralt hos os

slutter Bente.

Er du vores nye kollega?

Så send os din ansøgning og dit CV på e-mail til receptionen@skovgaardalsig.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Bente Skovgaard Alsig på 33 13 11 30 eller bsa@skovgaardalsig.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.