
Nordic Wing søger en dygtig droneoperatør til fastvingede droner – er det dig?
Har du 1000+ flyvetimer med fastvingede droner fra militæret og lyst til at bruge dine færdigheder i en ny sammenhæng? Så har vi et job, hvor din erfaring virkelig tæller.
Vi leder efter en skarp og teknisk stærk droneoperatør, der er vant til at arbejde med fastvingede systemer – og som samtidig har lyst til at arbejde tæt på slutbrugere, levere support og dele sin viden. Det kræver, at du er skarp i luften, god med mennesker og har hænderne skruet rigtigt på.
Primære arbejdsopgaver:
- Flyvning med fastvingede droner – planlægning, eksekvering og dokumentation af flyvninger
- Teknisk support og fejlfinding – både onsite hos kunder og remote
- Undervisning og træning – du sikrer, at slutbrugerne er trænede og kompetente
- Vedligeholdelse og opsætning – du har styr på udstyret og dets tekniske rammer
- Udarbejdelse af teknisk/brugerdokumentation – vi er sammen i teamet om at vedligeholde dokumentationen
For jobbet forventes rejseaktivitet, da mange opgaver foregår hos kunden.
Kvalifikationer:
- Har minimum 1000 flyvetimer med fastvingede droner i militært regi
- Har teknisk snilde og kan navigere sikkert i både software og hardware
- Er god til at formidle viden og træne andre
- Arbejder struktureret og selvstændigt – og har blik for sikkerhed og kvalitet
- Er løsningsorienteret med fokus på kunden, selvstændig og rolig under pres
Personlige egenskaber:
- Gode samarbejds- og kommunikationsegenskaber
- Omstillingsparat med godt humør i et relativt ungt teknologiselskab
- Gode evner indenfor Office-pakken
- Med internationale medarbejdere og kunder forudsætter vi, at du er vant til at skrive og tale engelsk
Er du interesseret?
Upload din korte motiverede ansøgning og CV via ”Ansøg”-knappen nederst.
Deadline: Vi evaluerer ansøgninger og holder samtaler løbende.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt.
Arbejdssted: Arbejdet foregår typisk på flere lokationer hos kunderne, så din bopæl er ikke afgørende.
Lønniveau: Efter kvalifikationer
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.