Nordic Wing

Nordic Wing søger en dygtig droneoperatør til fastvingede droner – er det dig?

Har du 1000+ flyvetimer med fastvingede droner fra militæret og lyst til at bruge dine færdigheder i en ny sammenhæng? Så har vi et job, hvor din erfaring virkelig tæller.

Vi leder efter en skarp og teknisk stærk droneoperatør, der er vant til at arbejde med fastvingede systemer – og som samtidig har lyst til at arbejde tæt på slutbrugere, levere support og dele sin viden. Det kræver, at du er skarp i luften, god med mennesker og har hænderne skruet rigtigt på.

Primære arbejdsopgaver:

  • Flyvning med fastvingede droner – planlægning, eksekvering og dokumentation af flyvninger
  • Teknisk support og fejlfinding – både onsite hos kunder og remote
  • Undervisning og træning – du sikrer, at slutbrugerne er trænede og kompetente
  • Vedligeholdelse og opsætning – du har styr på udstyret og dets tekniske rammer
  • Udarbejdelse af teknisk/brugerdokumentation – vi er sammen i teamet om at vedligeholde dokumentationen

For jobbet forventes rejseaktivitet, da mange opgaver foregår hos kunden.

Kvalifikationer:

  • Har minimum 1000 flyvetimer med fastvingede droner i militært regi
  • Har teknisk snilde og kan navigere sikkert i både software og hardware
  • Er god til at formidle viden og træne andre
  • Arbejder struktureret og selvstændigt – og har blik for sikkerhed og kvalitet
  • Er løsningsorienteret med fokus på kunden, selvstændig og rolig under pres

Personlige egenskaber:

  • Gode samarbejds- og kommunikationsegenskaber
  • Omstillingsparat med godt humør i et relativt ungt teknologiselskab
  • Gode evner indenfor Office-pakken
  • Med internationale medarbejdere og kunder forudsætter vi, at du er vant til at skrive og tale engelsk

Er du interesseret?

Upload din korte motiverede ansøgning og CV via ”Ansøg”-knappen nederst.

Deadline: Vi evaluerer ansøgninger og holder samtaler løbende.

Arbejdstid: 37 timer ugentligt.

Arbejdssted: Arbejdet foregår typisk på flere lokationer hos kunderne, så din bopæl er ikke afgørende.

Lønniveau: Efter kvalifikationer


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.