HOLMRIS B8 A/S
Bjerringbro

Customer Advisor – få en varieret hverdag blandt gode kolleger

Vil du omsætte kundens ønsker til skræddersyede møbelløsninger på alt fra skoler og kontorer til hoteller og hospitaler? Og trives du bedst med tempo, sparring og stor grad af selvstændighed?

Så står vi klar med:

  • en hverdag, hvor du både opretter ordrer, udarbejder tilbud og følger forespørgsler helt til dørs
  • en rolle med en bred kontaktflade og stor indflydelse på kundens oplevelse
  • et solidt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok og både deler viden og gode grin.

Velkommen til Danmarks førende møbelleverandør

Du bliver en del af HB8 Design Products, en del af HOLMRIS B8, hvor vi udvikler og producerer egne møbelprodukter til erhverv, skoler og institutioner – med fokus på æstetik, funktionalitet og lang levetid.

Her indgår du i et lille, effektivt salg- og supportteam, som sidder i Bjerringbro, men arbejder tæt sammen med kolleger i både Danmark og udlandet. Vi hjælper hinanden i en hverdag præget af god energi og et fokus på at finde løsninger – både på kundernes spørgsmål og hinandens opgaver.

Du er kundernes livline fra første forespørgsel til færdigt tilbud

Sammen med dit team sikrer du, at vores kunder – både i Danmark og internationalt – får korrekte og konkurrencedygtige tilbud og en service, de ikke kan lade være med at anbefale til andre.

Du håndterer kundehenvendelser fra A-Z, når du:

  • opretter ordrer i Navision
  • udarbejder tilbud og kalkulerer priser
  • rådgiver om produkter og hjælper kunderne til at finde den rigtige løsning
  • yder telefonisk support til kollegaer og kunder i ind- og udland
  • koordinerer internt og følger op på kundeforespørgsler.

Erfaren kundesupporter, der trives med korte deadlines

Du sætter lige så stor en ære i at være imødekommende over telefonen som i at være præcis ned til mindste decimal, når du beregner tilbud. Og du formår at holde fokus på begge dele, også når der nogle gange er meget at se til.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med kundeservice, salgssupport eller ordrebehandling
  • har flair for IT og gerne kendskab til Navision
  • taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • måske har kendskab til offentlige kontrakter, men det er ikke et krav – vi lærer dig gerne op.
  • Taler tysk er en fordel, men ikke et krav.

Er du klar til at sætte dig til rette hos os?

Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bolette Theis Jørgensen på bjo@holmrisb8.com eller +45 30 16 33 12.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.