Teknos A/S
Vamdrup

4 Produktionsmedarbejdere søges til fast dag, Aften og Nathold

Ønsker du at indgå i et team, hvor du bidrager til fremstillingen af overfladebehandlingsprodukter hos en af industriens førende virksomheder? Så kan denne stilling som produktionsmedarbejder meget vel være det helt rigtige job for dig.

Teknos bliver ved med at følge en stærk vækststrategi for fremtiden. For at fastholde vores ledende position og servicere kunderne på den bedst mulige måde, søger vi en produktionsmedarbejder til vores daghold. Vi søger dig, der trives i en dynamisk hverdag, hvor fleksibilitet er en naturlig del af jobbet. Du skal være indstillet på varierende opgaver og kunne tilpasse dig efter behovene i produktionen. Du skal trives med fysisk arbejde, da jobbet indebærer løft – men du får adgang til hjælpemidler, der sikrer en skånsom og effektiv arbejdsdag.

Dine opgaver omfatter:

  • Daglig produktion af farve og lak
  • Egenkontrol af udført arbejde
  • Løbende registreringer af måleresultater og afvigelser
  • I tæt samarbejde med laboratoriet sikre malingens rette konsistens
  • Operatørarbejde med betjening og overvågning af produktionsudstyr for fejlfri drift Eller
  • Support til driften
  • Vask af blandekar
  • Ophældning af baser til videre produktion
  • Etikettering af spande
  • Diverse ad hoc opgaver

Kvalifikationer:

  • Din baggrund er ikke så vigtigt, da vi sikrer en grundig oplæring, dog vil det være en fordel, at du tidligere har arbejdet i en produktion og har kendskab til lean og 5S
  • Du skal kunne læse og forstå dansk, så vi kan sikre korrekt produktion og levering af de rigtige produkter til vores kunder
  • Du har gode samarbejdsevner, og du prioriterer sikkerhed højt
  • Det er en selvfølge, at du leverer en god kvalitet i dit arbejde
  • Det er et krav, at du har truckcertifikat

Vi tilbyder

  • Gode personaleforhold og ordnede vilkår under Industriens Overenskomst.
  • Lokalaftale med mulighed for kvalifikationsløn
  • Kantineordning og frugtordning - samt delvis firmabetalt sundhedsordning
  • Arbejdstiden er 37 timer om ugen, mandag-torsdag kl. 06:00–14:30 fredag 06.00-12.15
  • Spændende og udfordrende opgaver, som løses i samarbejde med gode kollegaer
  • En aktiv personaleforening med sjove arrangementer og sportsaktiviteter.

Samarbejde er nøglen til succes

Vi tror på, vores medarbejdere er vitale for vores succes. Teknos har skabt en virksomhedskultur, der er afledt af familieværdier, hvor hver enkelt medarbejder bliver hørt og opfordret til at tage initiativ. Teknos’ mål er at udnytte det store potentiale hos vores dygtige medarbejdere til at skabe nye løsninger til vores kunder.

Hvis du motiveres af en alsidig arbejdsdag og ønsker at blive en del af en virksomhed i vækst, så send din ansøgning til os allerede i dag!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning

Upload din ansøgning og dit CV vedlagt relevante bilag snarest via "Ansøg"-knappen nederst. Vi indkalder kandidater løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Grundet sommerferie forventes længere svartid. Rekrutteringsforløbet kan tage lidt længere tid end normalt – vi takker for din tålmodighed.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Driftsleder Henrik Brun Nielsen, mobil 41 89 41 29 eller Driftsleder Christian Hougaard Olesen, mobil 25 12 22 00.


Om Teknos:

Teknos er en global virksomhed, som producerer overfladebehandling. Vi tilbyder et bredt udvalg af overfladebehandlingsprodukter i høj kvalitet til industrien, byggeriet og forbrugere.

Vi stræber på alle tænkelige måder efter at bistå vores kunder med at finde den ideelle løsning til deres specifikke formål. Ved hjælp af grundig forskning samt feedback fra forskellige markedsområder udvikler vi løbende vores service og produkters for at sikre den bedst mulige kundetilfredshed. Kombineret med vores store viden og mange års erfaring med at levere brancheførende kvalitetsløsninger har vi fuld tiltro til vores produkters evne til at klare enhver overfladebehandlingsudfordring i en hvilken som helst situation.

Vi lægger stor vægt på miljøspørgsmål for at sikre, at vi opfylder og tilmed overgår nutidens mangesidede behov. Teknos blev grundlagt i 1948 og er en af Finlands største familieejede virksomheder. I spidsen for virksomheden står administrerende direktør Paula Salastie, der repræsenterer tredje generation af Kiikka-familien.

Nettoomsætning i 2023 var ca. 355 mio. euro. I de foregående år er virksomheden vokset hurtigt. Med aktiviteter i mere end 20 lande i Europa og Asien har vi næsten 1.440 ansatte på verdensplan, og vi er en af de førende leverandører af industriel overfladebehandling med en stærk position inden for gør-det-selv- og bygningsmaling.

Vores mission er at forlænge slutprodukters livscyklus med smarte, teknisk avancerede løsninger, som beskytter alle overflader. Vi arbejder altid tæt sammen med vores kunder.

På det danske site i Vamdrup er vi omkring 190 ansatte. Vil du vide mere, så besøg https://www.teknos.com/da-dk/.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.