
Proaktiv ERP-konsulent med stærke formidlingsevner
Vil du hjælpe virksomheder med at lykkes? Bliv en del af et kompetent og engageret team hos Uniconta
Vi søger en ERP-konsulent, der trives med rådgivning og formidling.
Uniconta A/S har vokseværk og søger derfor en proaktiv og kommunikativ stærk ERP-supporter/konsulent. Du bliver en vigtig del af et dedikeret team og får en alsidig rolle med både support, undervisning og kundekontakt.
Hvem er vi?
Uniconta er et komplet ERP- og økonomisystem, der i dag hjælper over 40.000 virksomheder i 67 lande med at digitalisere og effektivisere deres arbejdsgange.
Vi er et team på 21 medarbejdere, herunder 8 supportere, med flere på vej. Vi lægger vægt på humor, ansvar og godt samarbejde. Desuden sidder der et team på i alt 7 udviklere i Indien.
Dit kommende team
Du bliver en del af vores jyske team, hvor medarbejderne primært arbejder hjemmefra eller ude hos kunder. Vi mødes fysisk ca. to gange om måneden i Horsens, hvor vi prioriterer faglig sparring, samarbejde og det kollegiale fællesskab.
Derudover mødes vi med resten af supportteamet i København hver anden måned, hvor Uniconta A/S har kontor. Vi lægger derfor stor vægt på frihed under ansvar og har tillid til, at du selv tilrettelægger din arbejdsdag.
Dine arbejdsopgaver
Som ERP-konsulent/supporter får du en varieret hverdag med afvekslende opgaver såsom:
- Besvarelse af kundehenvendelser pr. telefon og via ticketsystemet Zendesk
- Implementeringshjælp til revisorer, forhandlere og slutbrugere
- Dialog med revisorer, forhandlere og slutbrugere
- Opdatering af vidensdatabasen Unipedia
- Undervisning på heldagskurser og halvdagsseminarer i hele landet og via Teams
Derfor har vi brug for dig
Som ERP-supporter hos Uniconta spiller du en central rolle i at sikre, at vores kunder, revisorer og forhandlere får den bedst mulige oplevelse med vores ERP-system, både i den daglige support og i de længerevarende relationer. Du er med til at skabe tillid gennem kompetent support og ved at omsætte tekniske funktioner til noget, der giver reel værdi for vores brugere.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Hvis du kan se dig selv i noget af det, vi leder efter, vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Dine erfaringer
Vi søger en person med erfaring inden for økonomi og ERP. Du arbejder måske i dag som bogholder, ERP-supporter eller -konsulent – eller har en baggrund som revisor. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Uniconta, men ikke et krav.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med ERP-systemer og forstår kundernes hverdag
- Er god til at formidle og trives med at undervise og supportere
- Taler og skriver både dansk og engelsk flydende
- Arbejder selvstændigt og proaktivt
- Er nysgerrig, lærenem og trives med afvekslende opgaver
- Har en positiv tilgang og bidrager til et godt samarbejdsmiljø
Vi tilbyder
- En fleksibel hverdag med hjemmearbejde
- Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger, der prioriterer vidensdeling
- Regelmæssige teammøder og arrangementer – vi værner om det kollegiale samvær
- PC og mobiltelefon
- Sundhedsforsikring samt pensionsordning
- Kørsel i egen bil refunderes efter statens takster
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- En rolle, hvor du gør en synlig forskel for vores kunder og er tæt på deres hverdag og udfordringer
- En arbejdsplads centralt beliggende i Ørestaden, når du er i København – med fri kaffe og sodavand
- Mulighed for at mødes med dit team i Horsens ca. to gange om måneden
Sådan søger du stillingen
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Gitte Lützen, Senior Konsulent – gl@uniconta.com / tlf. 24 69 42 66
eller
- Jørn Rejndrup, Supportdirektør – jr@uniconta.com / 53 85 80 09
Send dit CV til jr@uniconta.com snarest muligt. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og samtaler afholdes løbende.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.