
Uddannet pædagog til vores børnehus – værn om vores traditioner, og vær med til at skabe nye!
Vil du være en del af vores traditionsrige og nytænkende børnehus?
En dag gik jeg forbi børnehuset og vidste med det samme, at det her var et særligt sted – det var her, jeg ville være leder
Velkommen til Anna Wulffs Børnehus
Anna Wulffs Børnehus er en selvejende institution med beliggenhed i Christianshavns smørhul lige op ad volden og væk fra biltrafikken. Vi har god plads indenfor, men benytter os flittigt af vores dejlige og rummelige udearealer, hvor vuggestuen og børnehaven har hver deres legeplads. Og så har vi de bedste muligheder for at bruge byens mange tilbud.
Vi er et hus med stolte traditioner, der i 2015 fyldte 100 år som en af Danmarks første folkebørnehaver. Vores børnehus emmer af historie og god stemning – når det så er sagt, er vi også et nyt hus. I 2011 blev børnehaven udvidet med en vuggestue, og vi blev en integreret institution. I dag er vi et børnehus med 86 glade børn, hvoraf de 50 er fordelt på børnehavens to stuer og 36 på vuggestuens 3 stuer.
100 års gamle traditioner, men plads til kreativ nytænkning
Her værner vi om de traditioner, Anna Wulff startede helt tilbage i 1915 – legen er stadig i fokus, og børnene skal have lov og tid til at fordybe sig i den. Hvert år holder vi en sommerfest, hvor børnene og deres forældre er med – her er fx heste, som børnene kan klappe og ride på. Vi holder også en årlig lanternefest i efteråret, og til jul har vi en julestue, som selv børnenes bedsteforældre kan genkende fra dengang, de gik her.
Men vi ved også, at nytænkning er vejen frem. Vi er optaget af den styrkede læreplan, af rum og indretning, at arbejde med Sprogtrappen, leg og at bruge det udendørs miljø – har du nogle kreative ideer, hører vi dem meget gerne!
Nyuddannede pædagoger er velkomne at søge
Vi vil gerne byde nyuddannede velkommen!
Du bliver en del af teams med erfarne kolleger, som gerne støtter og hjælper dig til rette. Børnehuset består af to børnehavestuer og tre vuggestuestuer, og vi er normeret til 86 børn.
Vi forestiller os, at du:
- er mødestabil og struktureret og kan holde overblik
- er fagligt dygtig og begejstret for dit fag
Er du vores nye pædagog?
Så send os din ansøgning via ansøgningsknappen ”Ansøg” nedenfor hurtigst muligt og hellere i dag end i morgen. Vi afholder samtalerne løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at se vores skønne hus og finde ud af, om det her også er det sted, du bare skal være, så er du meget velkommen til at kontakte leder Heléne Frostfeldt på telefon 3254 1113 eller 2112 8376
så kan vi aftale nærmere og finde en dag, du kan besøge os.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.