NOVASOL part of Awaze
Thisted

Cleaning Supervisor

Til vores servicekontor i Vorupør søger vi en ansvarsbevidst og selvstændig Cleaning Supervisor til løbende kontrol og rengøring af feriehuse.

Om Awaze

Awaze A/S er en del af Europas førende udbyder af feriehuse med samlet 110.000 enheder på over 600 destinationer i 25 lande på tværs af kontinentet. Vores formål er enkelt – at glæde husejere og gæster. Virksomheden driver mere end 25 brands, herunder Cottages.com, NOVASOL og Hoseasons.

Du vil blive ansat i Awaze A/S og arbejde med NOVASOL brandet, som har det største udvalg af feriehuse i Danmark og over 50.000 feriehuse i hele Europa.

Om stillingen

Som Cleaning Supervisor kommer du til at arbejde med rengøring samt planlægning af rengøring på kontoret, i feriehusene samt med onboarding af personale. Vi har brug for en serviceminded person, der har lyst til at arbejde i en travl og uformel virksomhed med et højt serviceniveau.

Dine kvalifikationer

Du har fokus på kvalitet i din måde at arbejde på, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra servicebranchen. Derudover er det vigtigt, at du:

  • Har et godt humør og er god til kundekontakt
  • Er fleksibel med mødetider og kan arbejde weekend og helligdage
  • Har flair for IT, logistik og planlægning
  • Taler og skriver dansk – en fordel hvis man taler tysk & engelsk
  • Har kørekort
  • Vi har delvist kontorbil til rådighed, men det kan forekomme at man skal bruge sin egen bil.

Kompetencer vi har brug for

  • Almindelig rengøring samt hovedrengøringer af feriehuse, kontor & lager
  • Planlægning, prioritet og kontroller af hovedrengøringer
  • Ansvar for at vi lever op til høj kvalitet og standarder
  • Ansættelse og onboarding af personale
  • Ind- og udtjekning af huse
  • Planlægning af sæson
  • Diverse ad hoc-opgaver på kontoret

Vi tilbyder dig

Du tilbydes en alsidig og spændende stilling i en førende virksomhed, der netop nu investerer i fremtiden, samt et stærkt fagligt og socialt miljø. Derudover bliver du del af en dynamisk hverdag og afdeling med dygtige og engagerede kolleger, som hjælper hinanden. Vi tilbyder pensionsordning inklusiv sundheds-forsikring, 5 ugers ferie og 5 feriefridage efter 9 måneders ansættelse, gode rabatter på leje af feriehuse i Europa til dig, din familie og venner samt en række andre personalegoder.

Arbejdstid og sted

Stillingen er på 37 timer pr. uge, og du har fast base på kontoret i Vorpuør.

Hvis du vil læse mere om stillingen følg dette link: https://www.novasol.dk/om-novasol/property-management-service.

Ansøgningsfrist

18. juli 2025.

Vi afholder samtaler løbende og tiltrædelse vil være snarest muligt.