
Administrativ medarbejder
Lejernes Landsorganisation (LLO) søger en kontorassistent eller administrationsøkonom, der kan indgå i Landssekretariatets mange opgaver af administrativ og organisatorisk karakter.
Virksomheden
LLO er en interesseorganisation for lejere med lokale afdelinger spredt ud over hele landet. På landsplan organiserer vi ca. 55.000 medlemmer, 6 servicecentre med en række lokalansatte samt et ikke ubetydeligt antal frivillige.
På landssekretariatet står vi for det organisatoriske arbejde og den politisk interessevaretagelse – herunder den strategiske kommunikation, udgivelser, kurser og oplysning. Landssekretariat ligger i det centrale København, 2 minutter Hovedbanegården, metro, tog og busser.
Stillingen
Udover en bred vifte af administrative og organisatoriske opgaver, omfatter stillingen også opgaver for LLO's landsformand og opgaver relateret til LLO's Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg.
Stillingen er på 37 timer ugentlig – mandag til fredag. Lejlighedsvise vil der være opgaver og møder rundt omkring i landet – primært i forbindelse med organisatoriske møder, f.eks. kongres hvert tredje år og 4 årlige møder i LLO's Hovedbestyrelse.
Dig
Du er udadvendt, energisk og kreativ, har gode samarbejdsevner og politisk tæft. Du har ordenssans og er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt. Du har nemt ved at få overblik, er god til at planlægge og i stand til at arbejde selvstændigt i et job, hvor mulighederne for selv at præge din arbejdsdag er stor.
Du er uddannet kontorassistent, administrationsøkonom eller har en lignende uddannelse, og det vil være en fordel, hvis du har arbejdserfaring fra tilsvarende politiske interesseorganisationer.
Vilkår
Stillingen er på 37 timer/ugentlig inkl. frokostpause. Der er 5 ugers ferie + 5 feriefridage og fleksible arbejdsforhold. Tiltrædelse og løn efter aftale, men gerne snarest muligt.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til landsformand Helene Toxværd på mobil 2060 9665 i uge 28 og 29, tirsdag, onsdag og torsdag mellem 9.00 og 10.30.
Ansøgning
Send din ansøgning til landsformand Helene Toxværd via linket nedenfor.
Ansøgningsfristen er fredag den 25/7-2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i august. Tiltrædelse 1/10 eller hurtigst muligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.