
Reparations- og vedligeholdelsesmedarbejder
Har du teknisk snilde og flair for industrielt vedligehold? Ønsker du at være med i et stærkt team i en familiejet virksomhed i vækst og udvikling? Har du erfaring fra en produktionsvirksomhed? Hvis det lyder som dig, så er du måske vores nye reparations- og vedligeholdelsesmedarbejder i Dansk Kvarts Industri A/S.
Hos Dansk Kvarts Industri A/S får du en hverdag med fart på, hvor ikke 2 dage er ens. Overordnet set består jobbet i at udføre den daglige vedligeholdelse, reparation samt øvrige relaterede opgaver på vores produktionstekniske udstyr. Vi har eget værksted med tilhørende værkstedsbil.
Du bliver en del af et fagligt dygtigt team med en flad struktur og en uformel omgangstone. Som medarbejder får du et selvstændigt og udfordrende job, hvor du planlægger din egen arbejdsdag.
Arbejdsopgaver:
- Fastlagte opgaver indenfor servicering og vedligeholdelse af maskiner og anlæg.
- Reparationer ved nedbrud.
- Optimering og videreudvikling af produktionsanlæg.
- Forestå mindre projekter og deltage i større projekter.
- Mindre konstruktionsopgaver.
- Ad hoc-opgaver.
Din profil og kvalifikationer:
Vi foretrækker en stabil person fra nærområdet, som har erfaring med reparations- og vedligeholdelsesopgaver i en produktionsvirksomhed og kan se sig selv i en travl hverdag.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsdag med flere forskellige opgaver. Her er medansvar og et personligt engagement vigtige elementer i en hverdag, hvor det forventes du selv kan tage beslutninger i forskellige situationer. Vi forventer at du har følgende kvalifikationer:
- Uddannelse som smed, mekaniker, maskinarbejder eller lignende.
- Du er mødestabil og loyal.
- Du er fleksibel og omstillingsparat.
- Du er faglig kompetent og kan arbejde selvstændig.
- Du har ordenssans og er struktureret.
- Du taler og forstår dansk.
- Kørekort: B (Almindelig bil), Truck (Truckcertifikat).
Lyder det som noget for dig?
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt via QuickApply på Jobindex. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fabrikschef Jørgen Lund på telefon: +45 2049 0690.
Om Dansk Kvarts Industri
Dansk Kvarts Industri A/S er en velkonsolideret og familiejet virksomhed. Samlet set er vi omkring 20 ansatte. Vi producerer vasket og ovntørret kvartssand af højeste kvalitet, som indvindes i egen sandgrav i Addit nord for Brædstrup. Siden etableringen i 1953 har Dansk Kvarts Industri A/S udviklet sig til en af landets førende producenter af kvartsprodukter, som leveres til kunder over hele Europa, dog primært Skandinavien.
Dansk Kvarts Industri A/S er en del af den velkonsoliderede og familieejede Dansk Kvarts Industri koncern, som også omfatter virksomhederne Stonewalk A/S og Lithomex A/S.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.