
Salgsassistent/teknisk assistent/koordinator
Vi søger en alsidig og struktureret medarbejder til spændende og varieret rolle i vores Vejle-afdeling
Vi søger en ansvarsbevidst og struktureret medarbejder til en alsidig koordinatorrolle med mange berøringsflader i vores daglige drift. Stillingen indebærer både tekniske og administrative opgaver, og du vil få en central rolle i at sikre, at tingene kører gnidningsfrit.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- Telefonomstilling og generel kundeservice
- Koordinering og support af montører
- Udarbejdelse og opfølgning på tilbud
- Research af nye projekter og opfølgning herpå
- Lejeberegning og fakturering i e-conomic
- Udarbejdelse og oprettelse af tekniske tegninger i Revit
Vi forventer, at du
- God til at snakke med mennesker
- Har kendskab til Handyman eller lignende systemer en fordel
- Har erfaring med fakturering
- Har lyst til at tage ansvar og følge opgaverne helt til dørs
Vi forestiller os, at du har et godt overblik, arbejder systematisk og trives i en rolle med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med kollegaer. Erfaring med Revit, Handyman og e-Conomic er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at lære. Stillingen vil være en fuldtidsstilling. Løn efter kvalifikationer.
Hos Hejs.dk får du en hverdag med spændende opgaver og stor variation. Hos os får du gode kollegaer, uformel omgangstone og flad struktur. Vi kan lide hinanden og er glade for at gå på arbejde. Hos os er der tit brug for at tænke ud af boksen, og gode ideer er altid velkomne. Du får mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange og processer. Når du arbejder hos os, vil du blive tilbudt sundhedsforsikring.
Hejs.dk er Danmarks største hejse-firma. Vi er 30 ansatte fordelt på to afdelinger, i Hvidovre og Vejle. Vi udlejer byggeelevatorer i forskellige udgaver til alle slags byggeopgaver. Det er i afdelingen i Vejle, din hverdag vil være, men indimellem vil du besøge hovedkontoret i Hvidovre. Afdelingen i Vejle består i dag af fire medarbejdere.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg” hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Laila tlf.: 2428 5759
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.