
Production Engineer / PTA Engineer
Drives du af at gøre tingene smartere, og leder du efter et job, hvor du får en central rolle i at sikre en velsmurt og udviklende produktion? Er du samtidig en holdspiller med evne for at opbygge relationer og arbejde konstruktivt sammen med andre for de fælles mål, så er dette job måske noget for dig.
I denne nyoprettede og spændende stilling bliver du netop den vigtige brik der, gennem data, struktur og kvalitetssikring, skaber rammerne for en optimering og udvikling der flytter vores produktion til næste niveau. Dette sker naturligvis i samarbejde med et team af energiske og dedikerede kolleger. Du vil bl.a. arbejde tæt sammen med vores koordinatorer i produktionen, samt vores Shop Floor Manager, Method Engineer og Supply Chain Manager. Sidstnævnte får du ligeledes reference til.
Hvem er vi?
Semvac er en af verdens førende leverandører af vakuumtoiletsystemer til den internationale jernbanesektor. Vi er en del af Kineco Group. Vores primære kunder tæller ledende europæiske togoperatører og togproducenter og vi opererer derfor i en branche, hvor der stilles høje krav til sikkerhed, performance og kvalitet.
Vi er placeret i Odense, hvor vores 65 kvalificerede og engagerede ansatte hver dag samarbejder om vores fælles opgave. Tonen i virksomheden er uformel, men direkte. Vi er professionelle, men anser det for vigtigt, at vi i dagligdagen også kan grine og have det sjovt sammen.
Opgaven
Din primære opgave bliver gennem optimering og automatisering af produktionsprocesser at sikre en pålidelig og udviklende produktion, der bidrager til virksomhedens rentabilitet. Dette med et konstant fokus på at dække vores kunders behov.
Du vil bl.a. skulle:
- Sikre optimale ruter og tider for produktionen
- Udføre tidsstudier, analyser og rapporter til brug for optimeringer og kostprisreduktioner
- Være bindeled i optimerings- og udviklingsarbejdet mellem produktion, kvalitetsafdelingen, udviklingsafdelingen og planlægning
- Yde support til produktionen
- Initiere udvikling af LEAN-aktiviteter
- Arbejde med digitaliseringsprojekter i produktionen, herunder OEE og sikring af sporbarhed
- Give input til “make or buy”
- Udarbejde specifikationer til nyt produktionsudstyr
- Udforske og holde dig opdateret på nye teknologier
- Udarbejde business cases for forbedringsopgaver i produktionen
Din profil
Du er systematisk, struktureret og ansvarsbevidst og fungerer bedst i en selvstændig, udviklende og undersøgende rolle, hvor du formår at prioritere din tid og har et godt overblik. I din kommunikation med andre lægger du vægt på at være tydelig og medinddragende.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller operationel baggrund inden for PTA-arbejdet. Herudover har du et dybt kendskab til optimering af produktionsprocesser.
Yderligere ser vi gerne, at du har:
- Minimum 3 års solid erfaring fra lignende stilling
- Kendskab til produktionsteknisk compliance
- Kendskab til ISO 9001
- Erfaring med produktionsoptimering i en ordreproducerende virksomhed - gerne fra tog- eller transportbranchen
- Erfaring med teknisk dokumentation og læsning af tegninger, og kan du selv tilrette tegninger, er det kun en fordel.
- Erfaring med træning af og formidling til kolleger
- Erfaring med at samarbejde med underleverandører
- Gode IT-kompetencer og indgående kendskab til ERP-systemer
I forhold til sproglige evner stiller vi krav om, at du taler og skriver dansk (på modersmålsniveau) og engelsk (på professionelt niveau)
Du tilbydes
- Et udfordrende job med selvstændigt ansvar
- En udadvendt rolle med bred kontaktflade
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Engagerede og kompetente kolleger
- Løn efter kvalifikationer og erfaring – herunder pension
- Sundhedsforsikring
Få mere at vide
Ansøgningsfrist: Snarest muligt. Er stillingen lige dig, så skynd dig at sende en kort motiveret ansøgning og dit CV, da vi ansætter, når vi har den rette.
Ansøgninger modtages kun via link i denne annonce og behandles fortroligt, samt efter gældende GDPR-regler.
Har du spørgsmål til stillingen, processen eller Semvac som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte vores Supply Chain Manager, Torben Schmidt på tlf. 61 63 43 60 / mail torben.schmidt@wabtec.com
Semvac er en del af Kineco Group, som har sit hovedsæde i Goa, Indien. Med dedikerede medarbejdere og en passion for innovation og teknologi udvikler og leverer Kineco komplekse jernbane-, industri- og rumfartløsninger. Kineco har eksisteret siden 1995 og består i dag af virksomheder både i Indien og Europa.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.