
Dedikeret salgsassistent til vækstvirksomhed
Intro
Vil du arbejde med en bred vifte af opgaver inden for salgssupport i en mindre virksomhed, hvor samarbejde og godt kollegaskab vægtes højt? Så læs med her.
Din nye kontorstol står i Horsens, hvor du bliver en del af et engageret team med kolleger indenfor salg, indkøb, kundeservice, økonomi og lager. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer.
Meningsfuldt job, hvor du gør en forskel
Som salgsassistent hos F&H Com A/S bliver du en nøglespiller i salgsteamet, hvor du er med til at sikre et højt serviceniveau og stærk intern support. Dine arbejdsopgaver vil være varierede og give mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Support til vores sælgere og Key Account Managers
- Telefonisk kundeservice og opfølgning
- Tilbudsgivning,
- Oprettelse og vedligeholdelse af varer og stamdata (Gerne kendskab til byggebasen m.m., men ikke et krav)
- Diverse ad hoc-opgaver og salgsrelateret administration
Teamplayer til stærkt fællesskab
Hos F&H Com A/S er vi opmærksomme på hinandens trivsel og hjælper hinanden på tværs af afdelingerne. Du bliver en del af et hold, hvor vi løfter i flok og finder plads til smil og humor i hverdagen. Det skal være sjovt at gå på arbejde – også når tempoet er højt.
Struktur og engagement
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du:
- Er struktureret og arbejder selvstændigt med dine opgaver
- Har erfaring med salgsbackup, ordrehåndtering og kundekontakt
- Er serviceminded, positiv og god til at bevare overblikket
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk og gerne tysk (ikke et krav)– både skriftligt og mundtligt
- Har erfaring med ERP-systemer – gerne Dynamics 365 Business Central (ikke et krav)
Om F&H Com A/S
Det handler om DIY-produkter til hus, have og fritid – kort sagt: fra VVS-produkter til garageporte. Vores kunder er byggemarkedskæder, supermarkedskæder og maskinhandlere i Danmark og Europa.
F&H Com A/S er en handelsvirksomhed grundlagt i Horsens og i rivende udvikling. På adressen i Horsens er der 20 kollegaer inden for salg, indkøb, administration og lager.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Key Account Manager Jacob Lange på tlf. 53 73 46 43.
Ansøgningen sendes via knappen ”Ansøg”. Tiltrædelse snarest muligt – vi indkalder løbende til samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.