
Timelønnede kundeservicemedarbejdere
Er du passioneret omkring kundeservice?
WashTec i Hedehusene søger faste kunderservicemedarbejdere til tidlige og sene vagter, både hverdage og weekender.
Du bliver sammen med teamet på 16 medarbejdere ansvarlig for overvågning af vaskehaller og kundeservice til slutbrugeren af vaskehallerne.
Som kundeservicemedarbejder er dine primære arbejdsopgaver:
- Overvågning af vaskehaller med henblik på at de kører, som de skal
- Modtagelse af fejlmeldinger (pr. telefon) fra brugere af vaskehallen
- Generel hjælp/kundeservice til brugere af vaskehallen
- Registrering af fejlmeldinger
Åbningstiden i afdelingen er 06:00-23:30 alle dage hele året (undtaget 24/12 og 31/12, hvor vi har åbent 06:00-16:00).
Vi søger medarbejdere, der gerne vil arbejde fast i disse tidsrum:
Vagt 1: Åbnevagt fra kl. 06.00 til kl. 14.00 (16 timer pr. uge):
- Lørdag og søndag
Vagt 2: Aftenvagt fra kl. 16.00 til 20.30 (18 timer pr. uge):
- Mandag, tirsdag, torsdag og fredag
Vagt 3: Lukkevagt fra kl. 14.30 til 23.30 (24 timer pr. uge):
- Lørdag, søndag og mandag
De skitserede vagter er de tider, vi skal have dækket, og der er mulighed for at sammensætte vagterne anderledes, men i fast aftale, så fleksibilitet er vigtigt.
Det forventes, at du:
- Er imødekommende og serviceminded på telefonen
- Har et godt overblik og en god struktur i dit arbejde
- Har en erfaring med kundeservice
- Har flair for IT – gerne kendskab til SAP og Office-pakken
- Taler og skriver flydende dansk og kan tale og forstå engelsk
- Er samarbejdsorienteret og har gode kommunikationsevner
Stillingen aflønnes på timebasis.
Der lægges stor vægt på, at man er meget fleksibel, ikke bor for langt væk fra virksomheden, samt har egen transport, da det er svært med offentlig transport hertil.
Du søger jobbet via knappen ”Ansøg”.
For yderligere spørgsmål kontakt nedstående:
Connie Feher
Helpdesk Manager
WashTec A/S
Telefon: 2059 3203
WashTec er en del af en international koncern med mere end 1800 medarbejdere globalt og ca. 50 medarbejdere i Danmark. WashTec A/S er markeds- og innovationsførende inden for bilvaskteknologi. WashTec A/S udvikler vaskeanlæg til alle ønsker og behov, lige fra portalvaskeanlæg, vasketunneler, SB-vaskeanlæg samt vaskehaller til store erhvervskøretøjer som f.eks. lastbiler. Virksomheden er blandt de 3 største aktører i branchen og har omkring 60 % af det danske marked.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.