Fausol A/S
Bjæverskov

Lagermedarbejder med områdeansvar for Outbound

Bliv en nøglespiller i vores logistikteam

Er du struktureret, ansvarsbevidst og har erfaring med lagerarbejde? Har du lyst til at tage ansvar og sikre, at varerne kommer ud af huset til tiden og i rette kvalitet? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Lagermedarbejder med områdeansvar for Outbound.

Om virksomheden

Vi er en sæsonpræget forårsvirksomhed, der har ekstraordinært travlt fra februar til maj, hvor tempoet er højt og samarbejdet afgørende. Hos os er ingen dage ens – og vi har brug for dig, der kan holde hovedet koldt og bidrage med både overblik og handling i vores mest afgørende periode.

Om jobbet

Du bliver en del af et engageret og velfungerende team på lageret og vil få det daglige ansvar for outbound-området. Stillingen er 80 % udførende og 20 % planlæggende, så du skal trives med at tage fat og samtidig kunne koordinere og optimere.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Koordinering og optimering af opgaver i outbound-området
  • Pluk og pak af ordrer
  • Kvalitetssikring af forsendelser
  • Sikre korrekt og effektiv forsendelse til kunder
  • Daglig kontakt med kundeservice og transportpartnere
  • Orden og systematik i afsendelsesområdet
  • Generel støtte i lagerdriften

Hvem er du?

  • Du har erfaring fra lagerarbejde og gerne erfaring med ansvar eller koordination
  • Du arbejder struktureret og bevarer overblikket – især i travle perioder
  • Du har gode IT-kundskaber og erfaring med systemer som C5, Barcode og gerne Consignor
  • Du er vant til at arbejde med scannersystemer og forstår vigtigheden af datasporbarhed
  • Du har gyldigt truckcertifikat – det er et krav
  • Du trives med at tage ansvar og skabe struktur
  • Du taler og forstår dansk

Vi tilbyder

  • En hverdag med både udførelse og ansvar – du er med, hvor det sker
  • Gode kolleger og en uformel kultur med stærkt sammenhold
  • En vigtig rolle i højsæsonen, hvor din indsats gør en konkret forskel
  • Ordnede forhold og løn efter kvalifikationer
  • Kantineordning og personalerabat

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV til Kim Faurbjerg på kfa@fausol.dk.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.