
Salgskonsulent med KAM- og produktansvar indenfor el-teknik – Danmark
Vil du være nørden kunderne ringer efter?
Vi søger dig, der ikke bare kan sælge, men som elsker at nørde med tekniske løsninger – og som ser det som et mål i sig selv at blive eksperten, kunderne ringer til igen og igen.
Dine hovedopgaver:
- Opsøgende og udviklende B2B-salg
- Fagligt produktansvar for stærke leverandører og teknologier
- Rådgivning og teknisk kundeservice
- Konsolidering og vækst af dit eget ansvarsområde
Hvad handler jobbet om?
Som led i vores vækststrategi søger vi en selvstændig og fagligt ambitiøs profil til vores el-teknik-område. Du får ansvar for en spændende portefølje af markedsledende produkter til stærkstrømsindustrien – herunder energiforsyning, vind, el-installation og uddannelsessektoren.
Med base i Jylland vil du dække hele Danmark.
Der er en eksisterende kundeportefølje og et stærkt hold bag dig, både internt og blandt vores europæiske leverandører.
Vi søger dig, som:
- Har erfaring med eller kendskab til el-teknik og B2B-løsningssalg
- Er teknisk nysgerrig og elsker at fordybe dig i løsninger
- Kan arbejde struktureret og målrettet – med ønske om at blive “the one”
- Ser service og faglighed som det, der skaber ægte værdi
- Trives med ansvar og frihed – og evner at skabe din egen succes
Hos os får du:
- Et fagligt stærkt og hjælpsomt team
- En kultur hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd
- Gode forhold – firmabil, sundhedsforsikring, pension og frihed
- Mulighed for at vokse ind i rollen og blive en anerkendt fagperson i branchen
- Kontordag i Horsens én gang om ugen – resten af tiden kører du ud hjemmefra
Hvis du tænder på tanken om at blive en af de dygtigste i branchen – og mener, at faglighed og kundeservice går hånd i hånd – så send din ansøgning via knappen "Ansøg".
Hvem er vi?
HIN A/S er Danmarks største totalleverandør til el- og elektronikindustrien. Vi står bag verdenskendte brands indenfor branchen og har opkøbt flere virksomheder, som en del af vores ambitiøse vækstrejse mod at blive Nordens førende leverandør til industrien.
Virksomheden bygger på faglighed, ordentlighed og samarbejde. Du bliver en del af et stærkt hold med ca. 30 specialister og kollegaer i Norden, som du vil nyde både at arbejde og nørde sammen med.
Se mere på www.hin.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.