Psykiatrifonden
København NV

Studentermedhjælper til afdelingen Viden & Udvikling

Er du struktureret, grundig og selvstændig? Har du interesse for data, viden, organisering – og samtidig hjælpe, hvor der er brug for det? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Om stillingen

Psykiatrifondens afdeling for Viden & Udvikling søger 1-2 nye studentermedhjælper til et studierelevant job i en dynamisk og ambitiøs NGO. Du bliver en del af et team på ca. 16 medarbejdere, heraf 7 andre studentermedhjælper. Afdelingens opgaver spænder fra udvikling og gennemførsel af projekter, der kan skabe forbedringer for psykiatrien, til levering af data, viden og analyser til Psykiatrifondens politiske arbejde, engagement i den offentlige debat eller fondens egne aktiviteter.

Studentermedhjælperne er dels tilknyttet vores aktuelle projekter og arbejder desuden med at skabe overblik over og formidle eksisterende viden gennem fysiske rapporter, vores hjemmeside, elektroniske medier og lignende. Derudover hjælper studenterne med at understøtte afdelingens daglige drift, herunder praktiske opgaver og afvikling af arrangementer.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Planlægning og afvikling af arrangementer for aktører på det psykiatriske felt
  • Understøttelse af styring, afvikling af aktiviteter samt evaluering i udvalgte projekter
  • Udvikling og redigering af hjemmeside
  • Vidensindsamling, opsætning af spørgeskemaer og klargøring af data
  • Ad hoc-opgaver til understøttelse af den daglige drift i Viden & Udvikling

Vi tilbyder

Et fleksibelt job 15-20 timer om ugen – inklusive frokostpause. Vi ser gerne, at du arbejder på faste dage, men er fleksible i forbindelse med eksamensperioder og andre forhold, som er vigtige for dig.

Samarbejde med engagerede kolleger på en arbejdsplads, hvor tillid og ansvar er vigtige grundsten i vores måde at arbejde på. Vi prioriterer medarbejdertrivsel og forsøger hele tiden at udvikle os som arbejdsplads.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er kandidatstuderende på fx. en sundheds- eller samfundsvidenskabelig uddannelse og har min. 1 år tilbage af din uddannelse
  • Har interesse for psykiatri og mental sundhed og lyst til at arbejde med viden og evidens samt projektarbejde.
  • Evner at arbejde selvstændigt, struktureret og fokuseret.
  • Ikke er bange for at tage fat på praktiske arbejdsopgaver
  • Har gode samarbejdsevner og gåpåmod.

Om os

Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at færre får en psykisk sygdom. Samtidig skal alle, der bliver ramt eller er i risiko for det, have den støtte og behandling, de har brug for, i tide.

Vi kæmper for større sammenhæng i psykiatrien, for tilstrækkelig kapacitet, høj kvalitet og et bedre liv med psykisk sygdom. Vi arbejder løsningsorienteret, langsigtet og vedholdende, baseret på viden og evidens. Vores indtægter kommer fra indsamlede midler, projektmidler og andre produkter. Vi er en organisation i vækst, og lige nu er vi cirka 60 medarbejdere og 170 frivillige rådgivere.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via linket i annoncen senest d. 30. juni 2025. Samtaler afholdes i uge 27/28 med forventet jobstart senest 1. september.

Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte Johan Ørsted Petersen på mail: jp@psykiatrifonden.dk eller Maja Bülow Lykke på mail: mbl@psykiatrifonden.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.