
Sterke søger assistent/elev til økonomiafdelingen
Enten er du uddannet indenfor kontor, økonomi eller andet beslægtet som fx indkøb, eller du har ønske om at være elev og blive kontoruddannet med speciale i administration.
Søg gerne STRAKS - Start 1. august 2025
Da én af vores nuværende dygtige kontorassistenter har fået andet job og har sidste arbejdsdag midt juli, speeder vi op under processen, og håber du kan starte hos os 1. august 2025.
Den optimale kandidat
Hvad enten du er uddannet eller ønsker at blive det, har du flair for tal, økonomi og administration – herunder har du stor glæde ved at arbejde med data og systemer. Vi bruger Nav2018, så kendskab til/ brug heraf er selvfølgelig en fordel. Og endelig er det centralt, at du er serviceorienteret og gerne på en opsøgende måde!
Vi målretter selvfølgelig vores introduktion og vores samarbejde efter, om du allerede er uddannet eller skal starte som elev.
Stillingen og opgaverne
Du får reference til Økonomichefen i vores Økonomiafdeling, der med dig samlet beskæftiger fire medarbejdere.
Dine opgaver
- Bogføring – såvel debet som kredit samt opfølgning herpå
- Håndtering af indkomne fakturaer og foretage betalinger
- Fakturering til kunder
- Assistere ved udarbejdelse af måneds,- kvartals,- og årsregnskaber
- Udarbejde statistikker
- Timeregnskab for medarbejdere
- Medvirke i lønadministration
- Og helt sikkert mange andre ad. hoc. kontoropgaver
Det får du
Sterke A/S tilbyder en arbejdsdag med muligheder for at afprøve et bredt felt af opgaver, ligesom du i høj grad vil blive anerkendt for at være aktiv i løbende optimeringer, hvor du ser mulighed herfor. Er du elev, sikrer vi dig høj faglig og personlig udvikling.
Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer, som alle vil hjælpe dig og bidrage til et godt samarbejde.
Arbejdssted
Dit arbejde vil foregå på adressen Langerak 8, 9220 Aalborg Øst.
Ansøgningsfrist & kontaktperson
Ansøgningsfristen er 24. juni 2025. Vi vurderer dog indkomne ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at afslutte processen, når den rigtige kandidat er fundet. Send derfor gerne snarest din ansøgning, dit CV og evt. eksamenspapirer til HR@sterke.dk og mærk mailen med ”Øk” i emnefeltet. I din ansøgning må du meget gerne angive, hvor du har set stillingsannoncen.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Kjeld Palsten på tlf. +45 21 19 55 05.
Om din nye arbejdsplads
Sterke A/S er en fusion af Aalborg Maskinfabrik og Maskinfabrikken Fuglsang og vi er beliggende på Aalborg Havn. Vi har specialiseret os i at udvikle, producere og servicere kraftige stålløsninger og maskiner til den grønne energiindustri. Vi er 160 medarbejdere, der arbejder i et innovativt miljø. Vi beskæftiger primært maskiningeniører, smede, svejsere og Industriteknikere.
OBS hvis du søger elevpladsen
For et komme i betragtning til stillingen som elev skal du have bestået følgende:
- EUX (det studiekompetencegivende forløb) eller
- HHX eller
- HTX, STX eller HF suppleret med et 5 ugers EUS5 forløb fra Handelsskolen
Alle ansøgere på 25 år eller derover, og som har opstartet grundforløbet efter 1. august 2015, skal medsende en realkompetencevurdering (RKV), som kan rekvireres via henvendelse til den lokale Handelsskole.
Se mere på sterke.dk